Afsætningen af økologisk svinekød er i støt vækst og den økologiske svineproduktion vokser tilsvarende. Men der ligger nogle uløste udfordringer for de økologiske svineproducenter, som kan komme til at spænde ben for den gode udvikling.
Der skal bruges meget proteinfoder med det rigtige indhold af aminosyrer, for at grisene kan vokse og trives. Det er svært at skaffe i økologisk kvalitet specielt af dansk oprindelse. Derfor importeres der økologisk soja fra blandt andet Kina, og anvendes proteinfoder af konventionel oprindelse. Det er tilladt at bruge 5 procent proteinfoder af konventionel oprindelse. Fra nytår er det ikke længere tilladt at bruge foder af konventionel oprindelse, og derfor bliver den økologiske foderforsyning ekstra udfordret.
Kløver og græs
Protein fra græs og kløver kan vise sig at være en stor del af løsningen. Proteinet i græs og kløver har en god aminosyresammensætning, og det kan derfor erstatte eksempelvis sojaprotein. Grisene kan ikke udnytte proteinet, hvis de spiser græsset, men når proteinet trækkes ud af græsset ved bioraffinering kan grisene udnytte det, og på den måde kan den økologiske svineproduktion blive baseret på lokale afgrøder.
Teknikken til udvinding af græsprotein er under udvikling i flere projekter, og nu vil projektet SuperGrassPork over de næste tre år vise, hvordan det kan sikre en dansk proteinforsyning til danske økologiske grise.
Løfter dansk øko-svineproduktion
- Det er allerede vist i indledende forsøg, at grise godt kan lide græsprotein og også udnytter det godt, så vi har store forventninger til at SuperGrassPork vil give et positivt gennembrud for den danske øko-svineproduktion. I projektet skal vi optimere bioraffineringsteknikken, gennemføre fodringsforsøg og dokumentere hvor bæredygtigt græsprotein er miljømæssigt og økonomisk, siger projektleder Erik Fog, der er landskonsulent i Seges.
Projektet er støttet økonomisk af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Miljø- og Landbrugsministeriet, og er en del af Organic RDD3 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).
