McConnels hegns- og rabatklippere vil i august og september vise sine færdigheder i rabatter og levende hegn helt fra Maribo til Blokhus.

Demokaravanen henvender sig primært til maskinstationer, entreprenører, kommuner og anlægsgartnere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor fleksibilitet

Demokaravanen består af otte enheder, herunder fire armklippere og en SR rotorklipper. Enhederne vises med en masse forskellige redskaber.

De største trækplastre er den fjernstyrede Robocut rabatklipper og den store PA 8085 hegnsklipper, vurderer Robert Vemmelund, produktchef hos MI, som har importen af McConnel klipperne.

- RoboCut er en sand bjergged, der uden besvær klipper skråninger med op til 55 graders hældning. Den viser vi med 1,3 meter slagleklipperhoved og Robo-Forest knuserho-vedet på 1,25 meter, oplyser Robert Vemmelund.

- McConnel PA 8085 er markedets kraftigste hegnsklipper med 8tte meter variabel fremført arm og det smarte Easy Drive System, som sikrer at klipperhovedet følger terrænet automatisk, forklarer Robert Vemmelund. Den vises i kombination med en frontmonteret rabatklipper.

Danmarkspremiere

- Vi viser også den frontmonterede rabatklipper, Merlin Xtreme Offset, for første gang på dansk grund. Med en arbejdsbredde fra 1,20 meter passer den perfekt til det første cut, fortæller Robert Vemmelund. På enkelte lokationer kan man også se en frontmonteret hækkeklipper med en smart, integreret opsamler, der suger al hækkeaffaldet til sig og dermed klarer arbejdet på én gang.