Arlas acontopris for konventionel mælk stiger med 1 eurocent i alle 4 områder pr. 1. august. Acontoprisen for økomælk er uændret i Danmark og UK, mens den stiger med 1 eurocent i Centraleuropa og Sverige.

Stigningen svarer til 7,4 øre/kg for konventionel mælk. Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk 270 øre og for økomælk 356,7 øre. Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder bliver 277,4 øre, det skriver Arla i dag, fredag den 21. juli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stærk efterspørgsel

Den aktuelle markedssituation er fortsat karakteriseret af stærk efterspørgsel og små lagre af mælkefedt. Dette driver priserne for produkter med mælkefedt opad, dog således at markedet synes at bevæge sig i retning af mere stabilitet. Markedet for mælkeprotein er ret stabilt, om end på et lavt niveau. Stigningen i den økologiske aconto pris i Centraleuropa afspejler en justering til markedsudviklingen over de seneste måneder, og stigningen i den økologiske aconto pris i Sverige afspejler markedsudviklingen i Sverige. Markederne for økologisk mælk i UK og Danmark er stabile, og som følge deraf forbliver de økologiske acontopriser her uændrede.

Udsigten for de kommende måneder er stabil, med en mulighed for fortsat positiv udvilking.