Abonnementsartikel

Udbytter, dyrkningssikkerhed og foderværdi er parametre, forædlerne arbejder med, når de udvikler nye og bedre fodergræsser til landbruget. Senest er græsserne fiberindhold kommet i spil.

På DLF's forædlingsstation i Store Heddinge ved Stevns er der gang i udviklingen, men det er ikke noget, som sker fra dag til dag.

Det tager 15 år at få en ny græssort på markedet - de 12 år går med forædling og de tre med obligatorisk sortafprøvning for at komme på sortslisten. En sort skal være bedre, ensartet og stabil for at komme på listen.

Nye teknologier har gjort det muligt at afkorte forædlingen. Det store potentiale, som ligger i GMO, og som DLF var langt fremme med, er imidlertid lagt på hylden for nogle år siden, fordi den folkelige og politiske modstand mod GMO er for stor i EU. Men det holder nu ikke DLF tilbage fra at tænke nyt og rationalisere arbejdsgangene.

Inspireret af kvægavlen, hvor man er langt fremme med at udvælge de bedste avlsdyr på baggrund af DNA, har DLF også udviklet genomisk selektion i planteforædlingen i de senere år. Foreløbigt anvendes teknikken med stor succes i fodergræsser, og på sigt skal den også anvendes i plænegræsser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En revolution, kalder forsknings- og innovationschef Klaus K. Nielsen metoden. DLF er de første i verden, som i samarbejde med Aarhus Universitet har udviklet genomisk selektion til planteavlen, og derigennem kan spare fire år og måske mere på den 15 år lange forædlingsproces.

- Vi vil gerne kunne måle på flere egenskaber samtidig med, at vi gerne vil spare tid og dermed ressourcer. Udover at lave de gamle registreringer i planten, laver vi samtidig en masse DNA-registreringer - op mod to millioner markører - som vi bruger til at lave en DNA-profil på hver enkelt plante. Dygtige forskere og store computere kan så koble de mange data samme og fortælle, hvilke egenskaber, der er knyttet til DNA-profilen. Det giver os mulighed for at fravælge planter tidligere i forædlingen og spare meget arbejde i marken, forklarer han.

Den nye viden er unik men ikke patenteret af DLF. Konkurrenter har også set lyset - DLF er imidlertid first mover.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere om DLF's arbejde med at finde den bedste fodergræssort i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 21. juli.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.