Hos Østergaard Thorup er man gået fra én stor rotormejetærsker, samt en mindre rystemejetærsker til to ens rystemejetærskere, som sammenlagt bruger det samme diesel som rotormejetærskeren alene - og samtidigt er kapaciteten væsentligt højere på de to nye maskiner.
- Med rotormejetærskeren kunne vi høste cirka 40 ton korn i timen, med et forbrug på 1.000 liter diesel på en god høstdag. Nu høster vi et sted mellem 25 og 30 ton korn i timen pr. maskine med et dieselforbrug på 470 liter brændstof, fortæller Brian Sørensen, indehaver af bedriften Østergaard Thorup i det nordjyske, hvor der drives 1.150 hektar jord samt en svineproduktion på 4.000 søer årligt.
- Jeg havde ikke forventet at kapaciteten i frøgræsset faktisk ligger over rotormejetærskeren.
- Brian Sørensen, Østergaard Thorup
Til sæson 2016 købte han to Claas Lexion 670 rystemejetærskere med 435 hestekræfter og 31 fod skæreborde.
- Før klarede vi høsten med et 35 fod skærebord på rotormejetærskeren, samt et 24 fod skærebord på rystemejetærskeren. Mens rotormejetærskeren høstede 40 ton korn i timen, høstede rystemejetærskeren 15 ton korn i timen. Nu høster vi sammenlagt 50 til 60 ton i timen med de to rystemejetærskere, og bruger blot det brændstof, som alene gik til rotormejetærskeren før.
Større kapacitet i frøet
Én af hovedårsagerne til at springe til to store rystemejetærskere frem for to mindre rotormejetærskere var først og fremmest halmkvaliteten.
- Vi skal selv bruge 6.500 bigballer årligt til dels to halmfyre og dels strøelse til gulerødder, og derfor har vi brug for halmen, hvor jeg må erkende, at en rotormaskine slår halmen mere i stykker end en rystemaskine. Vi var nok også klar over, at vi måske ville komme til at spare lidt mere dieselolie, men jeg er overrasket over, at vi er helt nede på det halve forbrug, for kapaciteten er jo ikke den dobbelte på rotormejetærskeren, fortæller Brian Sørensen.
En ting han dog ikke havde forudset var en større kapacitet i frøgræsset.
- Jeg havde ikke forventet at kapaciteten i frøgræsset faktisk ligger over rotormejetærskeren, men problemet med en rotormejetærsker i frøgræs er, at den ikke kan udnyttes ordentligt. Færdigvaren er rigtig god fra rotormejetærskeren i frøet, da den er mere skånsom ved afgrøden under udtærskningen, men vi kan faktisk levere en næsten lige så fin kvalitet med rystemejetærskeren - og tilmed få høsten i hus hurtigere end med den tidligere rotormejetærsker.
Han bemærker desuden de lidt længere høstdage med rystemaskinerne:
- Vi kan let mærke i vådt frøgræs, at maskinerne har lettere ved at tygge materialet, og det skyldes måske, at man som chauffør ikke er så bange for at sætte en rystemaskine fast, som en rotormaskine. Man kan let starte op en time for tidligt, og så ende med at komme fire timer for sent, da man bliver nød til, at køre hjem og grave maskinen fri, fortæller Brian Sørensen og påpeger dog den detalje, at den tidligere rotormejetærsker kunne reversere rotoren.
- Det betød, at man var knap så nervøs for at sætte maskinen fast, da den altid kunne 'rokkes fri', og det er en detalje som er meget unik.
Samme indstillinger
Springet til to ens rystemejetærskere i maskinhuset har givet flere fordele i høsten, hvor det faktum, at maskinerne er ens, og derfor kan køre med samme indstillinger, giver en god fordel.
- Jeg har to faste chauffører i marken samt en elev, og i høsten får jeg hjælp af nogle kammerater, som bruger deres ferie på at hjælpe med blandt andet høsten, og her er det rart, at ligegyldigt hvem der kører med mejetærskeren, så sikre vi, at begge maskiner høster samme kvalitet i marken, da maskin-indstillingerne altid er ens på begge maskiner.
Udnytter bedre vognene
De to mejetærskere køre altid sammen i høsten, og her er det også en fordel af begge maskiner har samme skærebords-brede og samme korntank indhold.
- Vi kører kornet hjem med to tre akslet tipvogne, og afstanden mellem mark og kornsilo passer med, at vi kan følge med til de to mejetærskere, og derfor er fri for omlæsning til lastbil eller lignende fra eksempelvis en sneglevogn, fortæller Brian Sørensen.
Han købte sidste år to Krampe tipvogne, som han ikke har fortrudt købet af:
- Det er virkelig nogle kraftige vogne med kræs for detaljerne, men det er også nogle dyre vogne, påpeger han, men fremhæver dog, at han forventer at have en god tipvogn i rigtig mange år i de to røde tyske vogne.
- Fordelen ved at have to mejetærskere i høsten er også, at vi langt bedre kan udnytte chaufførerne på kornvognene. De kommer ikke til at holde stille og vente i samme grad, som hvis der kun kørte én mejetærsker på marken.
Fra en til to
Brian Sørensen overtog ejendommen nær Dronninglund i det nordjyske i 1994, hvor der var 32 hektar jord til ejendommen og 120 søer. Siden er det gået stærkt og indtil 2012 blev høsten klarede med én rotormejetærsker.
- I 2012 råede jeg over 700 hektar jord, og det var efter min mening grænsen for, hvad der kan høstes med én maskine under normale forhold i det nordjyske, og derfor ville jeg købe en brugt rystemejetærsker til sæson 2013. Jeg fandt dog ud af, at en ny rystemejetærsker ikke var ret meget dyre end en brugt, og købte derfor en 24 fods maskine til sæson 2013.
Brian Sørensen vil dog ikke afvise, at han godt kunne tænke sig, at afprøve en hydridmaskine fra Claas, for at se forskellen mellem ryste- og rotormaskinen på eksempelvis brændstofforbruget.
- Jeg savner rotormejetærskerens enkelte opbygning og hurtig rengøring, hvor rystemejetærskeren er væsentligt mere kompliceret opbygget med mange flere bevægelige dele. Det kunne dog være sjovt at prøve en sammenligning med en hybridmaskine, hvor kapaciteten uden tvivl er større, og hvor der også er færre bevægelige dele end i rystemejetærskeren.
