De tre rugerivirksomheder fører nu eksklusive forhandlinger med henblik på at Belgabroed og DanHatch, gennem et 50/50 ejet selskab, bliver hovedaktionærer i Goasduff, mens familien Goasduff fortsætter som en vigtig minoritetsaktionær.

Belgabroed og DanHatch har den nødvendige erfaring og ekspertise i forhold til at kunne etablere vellykkede partnerskaber i en række lande med forskellige kulturer. For alle tre virksomheder vil det nye samarbejde omkring Goasduff være et vigtigt skridt i den internationale konsolidering af rugerisektoren og fører til en styrkelse af hver enkelt af parterne, lyder det i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man fortæller, at samarbejdet ligeledes vil betyde, at Goasduff vil kunne fortsætte sin regionale og nationale udvikling. Det vil samtidig resultere i en endnu bedre servicering i den europæiske fjerkræindustri, som bliver mere og mere international og kompleks

Et godt match

Man fortæller, at samarbejdet vil blive faciliteret af organisationerne i de tre virksomheder, som har et rigtig godt match i relation til forretningsstrategi og visioner.

Derudover ønsker alle tre virksomheder at have en ledelse, der er regionalt forankret og har en lokal relation til kunder & samarbejdspartnere, trods det, at de er internationalt orienterede selskaber.

I pressemeddelsen skriver man, at Goasduff er velforankret på det franske marked med et godt ry, og derudover har Goasduff stor ekspertise og know-how om langsomt voksende racer og markedskoncepter, hvilket tilsammen udgør et solidt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde mellem de tre virksomheder. Belgabroed og DanHatch kan dertil byde ind med deres omfattende viden om traditionelle racer samt en stor viden om det internationale marked.

Man fortæller, at samarbejdet på den måde vil give mulighed for at levere en bred vifte af kyllingetyper, der opfylder de høje kvalitetsstandarder i fjerkræproduktion, som kræves af de europæiske forbrugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Belgabroed og DanHatch er yderst tilfredse med at have indgået denne aftale med Goasduff-familien, som indebærer, at både den nuværende og kommende generation af familien vil forblive en aktiv del af virksomhedens fremtidige ledelse og udvikling. Det betyder, at familien Goasduff fortsat vil spille en fremtrædende rolle på det franske marked, ligesom de vil forblive ansvarlige for deres dygtige personale, der arbejder i virksomhedens rugeri og på selskabets opdræts- og rugeægsfaciliteter.