Indtil nu har Ribers Maskinimport været ejet af Jens Hjortdal og Jørn Riber.

Begge parter har ejet halvdelen af virksomheden, men fremover bliver det udelukkende Jørn Riber, der driver virksomheden videre. Han har købt Jens Hjortdals halvpart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min mangeårige partner Jens Hjortdal mener, at det er tiden hvor han vil begynde at trappe sit arbejdsliv ned, og da det er svært foreneligt med at være ejer af en virksomhed, er løsningen blevet at han sælger sin halvpart til undertegnede. Jens vil fortsat være deltids tilstede i den nærmeste fremtid, men al kontakt foregår fremadrettet til mig eller en eventuel ny medarbejder, skriver Jørn Riber i en pressemeddelelse.

I forbindelse med ejerskiftet organiseres virksomheden fremover i et A/S i stedet for et I/S.