Ejer af Almas Agro A/S, Børge Vestergård udtrykket stor tilfredshed med aftalen om ejerskifte i den nordjyske maskinforretning, efter Danish Agro Machinery køber 45 procent af aktierne i Almas Agro A/S ? samt med mulighed for overtagelse af de resterende 55 procent aktier inden for en årrække.

- Hvornår Danish Agro Machinery køber de sidste aktier, har vi endnu ikke aftalt, men det er sikkert at det kommer til at ske inden for en overskuelig fremtid, fortæller Børge Vestergård, som er rigtig glad for aftalen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er det eneste rigtige at gøre på nuværende tidspunkt. Dels er jeg over 70 og jeg ser gerne at forretningens fremtid sikres, dels sikre det personalet en fremtidige arbejdsplads, og dels kommer det kunderne til gode. Der bliver færre og færre landbrug, som desuden bliver større og større, og selvom vi har dækket hele det nordjyske fra Skagen til Hvam, så giver det endnu mere ballast, at Claas-forretningen i det nordjyske nu bliver endnu større, fortæller han til Maskinbladet.

Giver tryghed

Foruden at sikre en tryghed for medarbejdere og kunder, så sikres produktprogrammet også i Almas Agro.

- Vi fortsætter med produkterne som Amazone og Lemken sammen med Claas-produkterne og det glæder os meget, fortæller Børge Vestergård. Desuden bliver direktør, Stig Risdahl Knudsen, på posten hos Almas Agro.