Rensning af majs og korn er ikke ligefrem de opgaver, som står højst på ønskelisten hos mange maskinfører. Arbejdet kræver omhu og går stille for sig. Det kan dog være slut nu, da franske Carre er kommet til Danmark. Rotanet-renseren består af rensehjul, og hastigheden ved rensningen svinger fra 18 til 22 kilometer i timen - uanset afgrøde, og uanset kørselsretning i marken.
- Folk tror ikke deres egene øjne når de ser den franske blå maskine i marken, men siden jeg fik importen i begyndelsen af året, så er der allerede slut solgt 11 rensere til kommende sæson i Danmark, fortæller Jacob Gubi, indehaver af det nystartet firma Carre Danmark.
Hemmeligheden i maskinen er hjulenes hastighed, hvor den idelle hastighed opnås ved en fremkørselshastighed på mindst 10 kilometer i timen.
- Mange vil sikkert påstå, at afgrøden ødelægges ved denne form for mekanisk ukrudts bekæmpelse, men vi oplever ikke udbytte-tab ved tyske forsøg, fortæller Jacob Gubi, som fortæller om kapaciteter i majs på op mod 10 hektar i timen.
Ligeglad med kørselsretning
Producenten sælger maskinen i flere bredder, men det bliver uden tivvl den ni meter maskine, som passer til 12 rækker majs sået på 75 centimeter rækkeafstand, som vil slå igennem i Danmark.
- Vi har kørt 2.500 hektar med den otte meter demo-maskine, som kom til landet i begyndelsen af året, og det er gået rigtigt godt. Vi kan endnu ikke se skade på majsen som er blevet renset, og vi har også kørt med maskinen i kartofler, beretter den danske importør, som også fortæller om et slid på cirka 30 kroner pr. hektar.
- Vi forventer, at maskinen kan køre 4.000 hektar, inden hjulene skal udskiftes på grund af slidtage.
Se en film af maskinen i arbejde HER.






