SVERIGE: På årets Borgeby Fältdagar viser Väderstad for første gang den bredeste tromle i produktprogrammet frem med et crossboard monteret foran tromlen.

- Det er første gang vi kan tilbyde denne mulighed på den helt store Rexius-tromle på 12,3 meter, fortæller Carl Gudmundsson, salgschef for de vestlige markeder i Europa, herunder Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er sikker på, at tromlen vil passe godt ind på det danske marked, til de bedrifter, som har brug for noget kraftigt grej til at etbalerer et ordentligt såbed til enten korn eller roer.

Väderstad kalder tromlen for en heavy-duty model, da tromleringene er 57 centimeter i diameter.

Tromlen er meget kraftig og Carl Gudmundsson fortæller, at for at få en optimal bearbejdning lægger tromlen 650 kg pr. arbejdsmeter ud i hele tromlens bredde.

Knusning af knolde og skorper

Med montering af SingleKnife eller DoubleKnife på Crossboarden, bliver bearbejdningseffekten ifølge Väderstad, opgraderet. SingleKnife knuser knoldene i øverste jordlag for at gøre dem mindre.

I tilfælde af hård skorpedannelse fortæller Väderstad, at man kan monterer DoubleKnife på crossboard for at opnå en endnu mere intensiv bearbejdning uden at rive op i jorden.