Abonnementsartikel

Når fremtiden kan spoleres af nutidens økonomiske forhold. Det sætter Kurt Skovsted fokus på i dette debatindlæg.

De dansk landbrug står overfor den største udfordring i nyere tid - værre end den netop gennemlevede økonomiske krise, når generationsskifter skal foretages rundt om landet. Mange ældre landmænd, som gennem 30-40 år har knoklet og udviklet deres landbrug, med et ønske om at kunne trække sig tilbage på pension og nyde deres otium sammen med ægtefællen, ja de står overfor en meget svær situation. Hvem skal købe og overtage ejendommen?

Udfordringen

Der findes mange unge og håbefulde danske landmænd og unge under landbrugsuddannelse, der drømmer om at kunne overtage enten den fædrene gård eller den ejendom, hvor de i dag er ansat. Udfordringen er ikke mangel på landbrugsejendomme, udfordringen er at få lov til at gennemføre et generationsskifte og dels lade den ældre generation slippe ud af erhvervet med forhåbentligt lidt penge på lommen, men samtidig lade en yngre landmand overtage og drive virksomheden videre. MEN, hvordan griber man det egentligt an og hvorfor skal næste generation overhovedet interesse sig for et generationsskifte og et fortsat eksisterende landbrug?

De danske landbrug hører til i den absolutte verdenselite, når det kommer til kvalitet, dyrevelfærd og miljømæssige foranstaltninger. Dansk landbrug er bæredygtigt! Vi skal sikre, at vi som forbrugere fortsat er trygge ved at købe danske varer og vi skal fortsat være villige til at betale prisen for kvalitetsprodukter. Omvendt skal vi også lære vore politikere, at vi ikke både kan blæse og have mel i munden. At vi ikke kan lave rigide regler for miljø etc., og samtidig forvente, at regler ikke koster penge. Gennem mange år har nye regelsæt været medvirkende til at dræne kassen hos den danske landmand, således at der skal skabes nye miljøforanstaltninger, forbedrede dyrevelfærdsforhold, blanketskrivning, kontrol etc. Alt dette skal mælke- og svineafregningen, jo kunne betale. Vi skal bekæmpe regeltyranniet og dette gælder også for lempeligere forhold omkring generationsskifter, dvs. de økonomiske regler for succession, arv og videresalg. I forvejen er der rigtigt mange spørgsmål, som skal besvares - at blive selvstændig landmand er ikke for tøsedrenge, men åbenlyst heller ikke at gå på pension eller sælge sin bedrift!

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mange rådgivningscentre tilbyder pakkeløsninger og modelberegninger for gennemførelse af generationsskifte, men ikke mange rådgivere tænker på, at vi skal starte i støvlehøjde og sikre os, at den eller de ejendomme, som er i søgelyset, overhovedet har en fremtid. Er der udviklingsmuligheder under de nuværende produktions- og miljøforhold? Kan de nuvæ-rende staldfaciliteter overhovedet indgå i en fremtidig optimeringsproces? Er den potentielle køber af ejendommen dygtig nok, er CV-et i orden? Hvor fra har kandidaten sin erfaring og hvad med lederskab? Skal bank og kreditforening overhovedet investere i den nye generation? Hvis nuværende ejer skal lade penge stå i virksomheden, hvordan sikrer vi bedst mu-ligt pengene? Hvad med dødsfald, testamenter etc.?

Den unge og den ældre generation

Det er med modelberegninger og med pakkeløsninger som det er med budgetter! Fortæl mig, hvad der skal stå i budgettet, og jeg får det til at passe! Beklager, men verden skal anskues lidt bredere og der starter vi med at udnytte erfaringerne fra de seneste 6 års krise i landbruget. Hvor skabes de bedste rammer for en fremtidssikker produktion, hvor investe-ringer og udvikling fortsat kan ske - selvfølgelig med skelen til de nuværende lovmæssige forhold?

Der er således både et produktionsmæssigt aspekt, et økonomisk og finansielt aspekt og ikke mindst det menneskelige aspekt. Vi som rådgivere og lægfolk, skal medvirke til at få solgt den nye generation bedst muligt til den finansielle sektor. Vi skal også sikre, at vi er ærlige, reelle og dermed også, i nogle situationer, må sige nej til at anbefale enten landmand eller pengeinstitut, at investere 50-100 millioner kroner i et landbrug. Der skal være penge og øko-nomi i at erhverve sig et landbrug og der skal skabes rentable forretninger for også den finansielle sektor. Det er ved sådanne opgaver, at vi som rådgivere, bliver synlige. Vi skal formå at stille de direkte og nærgående spørgsmål til kandidaten, vi skal udfordre det unge menneske på, om de faktisk kan få en forretning ud af en fremtid og på hvilke præmisser?

Den ældre generation må desværre oftest se til, at deres eventuelle friværdier skal forblive i virksomheden, dvs. risikoen vil fortsat være nuværende ejers sammen med et pengeinstitut. Den finansielle verden er ikke parat til at tilgå en sag med de samme midler som for 10-15 år siden. En advokat skal kobles på tidligt i forløbet for at sikre, at der er styr på de testamentariske forhold etc., hvis vi f.eks. i salgsprocessen står overfor et dødsfald? Mundtlige aftaler mellem sælger og køber kan være gode, men de skriftlige aftaler, er dem vi kan huske. Hvis en yngre landmand har købt dele af en landbrugsejendom, skal vi sikre, at der er styr på forkøbsretten af den resterende landbrugsbedrift eller hvilke aftaler, der er indgået eksempelvis i forhold til børn og efterladte.

Investorer

Det er nu vi skal udnytte, at mange kapitalstærke virksomhedsejere uden for landbruget, faktisk har store friværdier og faktisk udtalte ønsker om at investere penge i landbrug eller andre forhold, som kan medføre et større afkast end forrentningen i banken. Sidstnævnte forrentning kan vel ret beset ikke blive meget lavere end i dag. Der er investorer derude i fædrelandet, som vil stille risikovillig kapital til rådighed, hvis der kan opstilles en god case. MEN en god case, kræver et ordentligt forarbejde, som ovenfor beskrevet. Her skal vi råd-givere altså blive markant skarpere og ikke tænke pakkeløsninger, vedholdenhed eller ?så-dan plejer vi at gøre?. Der skal tænkes som en virksomhed og vi skal sikre, at vi har en god case, som investorer vil medvirke til, fremfor at investere i f.eks. vindenergi, solceller eller noget helt andet, hvor afkastet i forvejen er kendt som værende rimeligt.

Et generationsskifte, beklager, men det tager 5-10 år at gennemføre! Så kom nu ud af bu-sken kære landmand og se mulighederne for at få knyttet din driftsleder, investor eller lig-nende tættere på virksomheden allerede NU. Nedsæt en gårdbestyrelse med kompetente kræfter fra erhvervet og fra industrien og tænk som en virksomhed, der skal sælges bedst muligt og dyrest muligt, set fra sælgers side, men samtidig kan sikre køber en god, fornuftig og bæredygtig forretning, hvor virksomhedsledelse og -økonomi fra dag 1 er i højsædet.

Kontakt de professionelle rådgivere i dag - det koster typisk ikke noget at tale om tingene. Vi er klar!