Abonnementsartikel
Danish Crown fastholder noteringen for både svin og søer i næste uge.
Det vil sige, at noteringen er 9,60 kroner pr. kg for svin i den bedste klasse, og søer over 129,9 kg betales med 7,20 kroner pr. kg.
Om de seneste noteringsudsving i Tyskland skriver Danish Crown i sin markedsberetning:
"De seneste ugers atypiske bevægelser i den tyske notering, og dermed en af de afgørende prisindikatorer på det europæiske marked, har skabt en del uro i markedet og naturligvis en vis tendens til spekulation. Det manglende udbud af grise i Tyskland har gjort, at slagterierne gennem en højere notering har forsøgt at hæve slagtetallene og efterfølgende har den manglende positive efterspørgsel fra markederne ikke kunnet retfærdiggøre stigningerne, og noteringen er faldet igen."
Ellers lyder den overordnede melding, at der handles til uforandrede priser.
Sidste uges ekstra ferie- og fridage har betydet, at Danish Crown er kommet halvanden dag bagefter med afhentningen af svin, men man forventer, at afhentningen bliver normaliseret i løbet af to uger.