Abonnementsartikel

Med den nye topmodel Valtra N174 generobrer Valta titlen som den stærkeste firecylindrede serieproducerede traktor.

Nøjagtig 201 hestekræfter kan den firecylindrede motor i Valtra N174 sende ud på hjulene og kraftudtaget. Dermed er traktoren den første firecylindrede model der bryder muren på 200 hestekræfter. Valtra generobrer dermed titlen som den stærkest firecylindrede traktor fra Massey Ferguson, som har haft titlen siden introduktionen af MF 6718 S.

Begge modeller anvender i øvrigt en firecylindret Agco Power motor på 4,9 liter.

To-trins boost

Den nye Valtra N174 er med en to-trins boost. Som standard yder traktoren 165 hestekræfter, og med Boost et øges effekten til 175 hestekræfter. Der er lidt forskel på, hvornår de ekstra ti hestekræfter stilles til rådighed i de forskelige modelvarianter, men generelt leveres effekten når enten kraftudtaget eller hydraulikken anvendes, og når der køres i gearene C1-D2. For at aktivere Booest to, og den firecylindrede motor får lov til at slippe samtlige 201 hestekræfter løs, skal powershift-modellerne køre i gear D3-D5, og den trinløse Direct skal køre i område D.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kommer med SmartTouch

Den nye topmodel i N-serien kan leveres i modelvarianterne Direct, Versu, Active og Hitech.

Direct, der er med trinløs transmission, og gear-modellen, Versu, leveres som standard med den nye SmartTouch armlænskontrol.

Den nye topmodel går i produktion i august og forventes på markedet i løbet af efteråret.

Komplet A-serie

På Sima 2017 introducerede Valtra de to første modeller i den nye A-serie. Nu færdiggøres serien af kompakte tre og firecylindrede traktorer, der i femtiden består af syv modeller i effektintervallet 75 - 130 hestekræfter. Modellerne kan skræddersyes efter kundes ønsker, og leveres fra den helt mekaniske traktor og til højt specificerede modeller med blandt andet stor løftekapacitet og hydraulikydelse.