Græssæsonen er godt i gang, og Case IH benytter derfor lejligheden for at vise den nye RB 545 kombipresser i marken.
I efteråret 2016 kunne Case IH løfte sløret for en ny generation af fastkammer rundballepresser med indpakker. Den nye presser byder ifølge Case IH på rigtig mange nyheder, heriblandt dropfloor under indmadningsrotoren. Dropfloor betyder at ulvet under rotoren kan sænkes hydraulisk i tilfælde af 'forstoppelse'.
Betjeningen af dropfloor sker gennem den integeret Case IH's AFS 700 touchskærm for enden af højrearmlæn på den Case IH Puma 200 CVX, som Case IH Danmark har valgt at spænde foran presseren.
Presseren er Iso-bus kompatibel, og derfor kan den køre fra samtlige Iso-bus-terminale fra andre fabrikanter.
Case IH fortæller, at netop Iso-Bus-betjeningen hører til blandt nyhederne.
Net eller folie
- En anden nyhed som fortjener en uddybelse er, at RB 545 er bygget med anden generation af foliebindingssystemet. RB 545 kan udover at binde med net også binde med folie eller bredplast om man ville. Bredplast kan godt være vanskelig at arbejde med, især når forholdene ændre sig markant, men vi ser nu et system som er udviklet så meget at jeg endnu ikke har set en fejlbinding pointere Niels Petersen, produktchef på høstmaskiner hos Case IH.
- Vi anbefaler at bruge 140 centimeter bredplast i kammeret, da det giver en rigtig god kant/skulder på ballen.
- Bredplast findes i forskellige tykkelser, og i år har vi kørt med både 0,017 mY og 0,020 mY, begge har kørt utrolig godt og vi har endda kørt med samme forstræk på begge typer.
Niels Petersen fortæller desuden, att bruge bredplast i kammeret er ved at være godt kendt rundt i landet, og der er også en stigende efterspørgsel på metoden.
Spare på wrapfolie
Fordelen ved bredplast er at ballen allerede inde i kammeret får tilført tre lag folie og når ballen skal pakkes ind på pakkebordet, er det muligt at spare eksempelvis to lag wrapplast på pakkebordet. Det kunne være at gå fra otte lag til seks lag og dermed spare på wrapplasten.
- Ved at gå to lag ned opnår man også højere kapacitet på presseren da indpakkeren i sidste ende bestemmer presserens kapacitet, men der er også det økonomiske i at spare wrapplast, fortæller Niels Petersen, som bemærker at nogle kunder også er glade for at kunne nøjes med én sortering af det brugte plast, i stedet for at skulle sortere net og plast for sig. Ydermere hænger der ikke så meget græs fast i bredplast i forhold til net, især når temperaturen viser frost.
- Den nye RB 545 er er også bygget til at tage bredt net, og vi anbefaler at bruge 130 cm net, da det også giver en bedre skulder på ballen, fortæller Niels Petersen.
Han frehæver, at ballerne fra RB 545 er utrolig flotte cylindriske og skarpe i kanten uanset om der er brugt net eller bredplast, det sikre en meget optimal kvalitet af græsset.
Case IH RB 545 har også fået nyt pakkebord med nye finesser, blandt andet er det muligt at lade ballen rotere rundt på bordet efter endt wrapning, for på den måde at trykke wrapplasten godt fast på ballen.
Presseren har kammermål på 122 x 125 centimeter. Effektiv tpick-up bredde er 2,2 meter, og presseren leveres med 20 modknive, som skiftes inde fra kammeret, så man undgår at skulle ligge under presseren.
Den nye RB 545 er født med tandemaksel monteret med 560/45 R 22,5 hjul og vejer små fem tons i kampklar vægt.







