Case IH har skabt en 175 års jubilæumsudgave af Puma 175 CVX traktoren, der fås i et begrænset parti, for at markere de 175 år siden virksomheden, der har udviklet sig til vore dages Case IH Agriculture, blev grundlagt.

Puma 175 CVX jubilæumsudgaven er lakeret i en karakteristisk ?Viper Stryker' perlerød farve, der er nedarvet fra Case IH's selvkørende konceptkøretøj ACV (Autonomous Concept Vehicle). Den er også udstyret med et 175 års jubilæumsklistermærke. Der vil kun blive fremstillet 175 enheder. Alle, der bestiller en Puma 175 CVX mens lager haves, modtager jubilæumsudgaven af Puma 175 CVX uden yderligere omkostninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jubilæumsudgaven markerer også ti års produktion af Puma-familien, der inkluderer syv modeller, der rækker fra 150 til 240 hestekræfter.

Jerome Increase Case grundlagde virksomheden af samme navn i 1842, i den nordamerikanske by Racine i Wisconsin, hvor verdenshovedkvarteret for Case IH landbrugsvirksomheden stadig befinder sig i dag. I 1869 fremstillede Case den første traktor med dampmaskine, der var beregnet til at drive stationære redskaber, og syv år senere blev den første selvkørende dampmaskine bygget. Efterhånden som dampkraft afløste heste til at drive tærskemaskiner, blev JI Case Threshing Machine Company verdens største producent af dampmaskiner omkring 1886. I 1902 slog fem nordamerikanske landbrugsudstyrsvirksomheder sig sammen og dannede International Harvester Company. Case IH blev dannet i 1985, da JI Case opkøbte landbrugsafdelingen af International Harvester.