De danske Massey Ferguson-forhandlere er snart full-line inden for græsmaskiner, eftersom moderskibet Agco har valgt at introducere de tyske Massey Ferguson-græsmaskiner på det danske marked.

- Vi vil kunne levere de første græs-maskiner til sæson 2018 - men vi kan allerede på årets dyrskuer vise de første maskiner frem, fortæller salgschef Jørgen Sørensen fra Massey Ferguson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I første omgang er det de lidt mindre maskiner vi kan vise i form af en et- og to-rotors rive, en seks meter spreder, samt en skårlægger-kombination med frontmonteret og sidemonteret skårlægger, fortæller den danske salgschef, som ser frem til at vise maskinerne frem. Startskuddet bliver Roskilde Dyrskue.

Flere segmenter

Massey Ferguson-græsmaskinerne er opdelt i to segmenter: Én linje til de profosionelle og én linje til de landmænd, som ikke behøver den dyreste løsning.

- De to linjer passer ret godt til Massey Ferguson-traktorprogrammet, som både henvender sig til de top-profosionelle bedrifter og maskinstationer, samt til de landmænd, som ønsker en enkelt og prisbevist traktor.

- Ens for begge produkt-linjer af græsmaskiner er let vedligehold og minimal driftsstop, når uheldet er ude, fortæller Rémi Morin fra Massey Fergusons hovedkontor i Frankrig, som blandt andet viser tilgangen til knivbjælken på den skårlægger-kombination, som vil blive vist frem på de danske dyrskuer.

- Her er der både mulighed for at få en løsning med springbolte eller en koblingsskive, som vil brydes, for at skåne discene og knivbjælken, når uheldet er ude og en sten eller lignende rammes i græsmarken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iso-bus eller snor

De forskellige græsmaskiner kan leveres i et hav af udstyrsversioner, hvor eksempelvis skårlæggerne leveres med eller uden crimper, med eller uden bånd til skårsammenlægning eller med eller uden Iso-bus-styring på de største modeller.

- Topmodellerne med triple skårlæggersæt på 9,3 meters arbejdsbredde kan leveres med Iso-bus-styring, hvor vi faktisk kan klare hele overvågningen fra Massey Ferugsons Datatronic-terminal, mens styringen kan indkodes i det integreret joystick på højre armlæn i traktoren. Omvendt kan vi også levere maskiner, hvor det hydrauliske udklap på en spreder betjens med traktorens fjernventiler, mens sikkerheds låsen betjens med en snor fra kabinen, så vi har stort set alle løsninger, fortæller Jørgen Sørensen.

På rive siden leveres den største centerrive med fire rotorer og en arbejdsbredde på 12,5 meter. Hele riven kan leveres med Iso-bus styring samt el-hydraulisk justering af arbejdshøjden på de enkelte rotorer under arbejdet.

Jørgen Sørensen bemærker, at det profosionelle græsprogram først vil blive vist frem i Danmark til efteråret, hvorefter man vil kunne få maskinerne hjem i maskinhuset til sæson 2018.

Produceres i Tyskland

Massey Fergusons græsmaskiner produceres på Agco-fabrikken Feucht i området af Nürnberg i Tyskland, og fabrikken er det tidligere Fella, hvor maskinerne stadig køre under dette navn på mange markeder - også i Danmark. Der arbejder 200 i produktionen af maskiner og den årlige produktion udgør op til 9.500 maskiner.