Det er usagligt og i strid med EU-retten at anvende de principper, som de danske myndigheder har lagt op til at anvende ved udpegningen af naturlige vandløb.
Det mener Bæredygtigt Landbrug, som derfor har skrevet til miljø- og fødevareministeren samt partiernes miljø- og landbrugsordførere.
Ifølge foreningen er det helt overordnet en misforståelse, at man anvender kvantitative kriterier til at løse en kvalitativ opgave.
Matematik dur ikke
- I EU-vejledningen fremgår det fx frit oversat, at et kunstigt vandområde er defineret som overfladevand, hvor ingen signifikant overfladevand eksisterede før . Opfyldelse af dette kriterie kan ikke besvares matematisk, det giver nærmest sig selv. Derfor er DCE-kriterierne i sit hele usaglige og uanvendelige, skriver foreningens direktør.
DCE-kriterierne, som vandløbene skal bedømmes ud fra, handler blandt andet om slyngningsgrad (1,05), fald (3 promille) og fysisk indeks (0,41).
Og udpegningen af vandløb under vandplanerne skal ifølge de danske myndigheder foregå ved at vandrådene holder vandløbets forhold op imod blandt andet disse matematiske kriterier.
Og hvis bare ét kriterium er opfyldt, skal vandløbet ifølge de danske myndigheder fortsat være en del af vandplanerne. Men det er ifølge Bæredygtigt Landbrug yderst problematisk.
Fejlberegning
For at illustrere det problematiske ved at bruge simple matematiske kriterier, giver BL-direktør Hans Aarestrup et simpelt eksempel på, hvor misvisende slyngningsgraden kan blive.
Slyngningsgraden beregnes som forholdet mellem vandløbets faktiske længde og længden i fugleflugtslinje.
- Men hvis eksempelvis kanaliserede grøfter slår 90 graders sving, kan det resultere i en slyngningsgrad, som placerer vandløbet i kategorien af naturlige vandløb. Og det er misvisende, konkluderer Hans Aarestrup.
Fem problemer
Foreningen fremhæver fem specifikke grunde til, at kriterierne ikke bør anvendes.
1. Der er ikke forskel i udpegningen af vandløb over hhv. under 10 kvadratmilometer opland. Derfor er det usaglig forskelsbehandling, at nogle vandløb skal underlægges DCE-kriterierne, mens andre ikke skal. Og det mener BL kan være i strid med EU-retten.
2. DCE-kriterierne synes ikke at være politisk vedtaget, selv om dette påstås af ministeriet.
3. Kriterierne er fastlagt ud fra en sandsynlig for opfyldelse på 50 procent, selv om dette videnskabeligt set burde være 95 procent. Konsekvensen er betydelig for udpegningen. Hvis der lægges en 95 procent sandsynlighed til grund, skal slyngningsgraden ifølge BL fastlægges til 1,25-1,5 og det fysiske indeks til 0,48. Ændringen har ligeledes betydning for hældning og vandløbsbredde.
4. Helt overordnet er kriterierne uanvendelige, fordi identifikationen af kunstige vandløb er en kvalitativ opgave, der forsøges løst matematisk. Metoden er derfor usaglig.
5. 97 procent af de danske vandløb er kanaliserede og ændret af menneskehånd.
