Et nyt testcenter til 15 millioner euro svarende til 111,75 millioner danske kroner vil se dagens lys til eftåret 2018 på Claas hovedsæde i Harsewinkel.

- Med det nye test-laboratorie kan vi simulere en bred vifte af klimatiske forhold, der opstår under høstårene rundt om i hele verden, fortæller Oliver Westphal, validationschef hos Claas omkring det nye testcenter, som dermed kan hjælpe ingeniører med at vurdere maskinernes ydeevne og pålidelighed på et tidligt stadium af udviklingen i nye maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygningen bliver 8.000 kvadratmeter stort, hovraf halvdelen vil blive brugt til samling af maskiner, og den anden halvdel til test af maskinerne.

Foruden mejetærskere, vil man også kunne test Jaguar-finsnittere og Xerion-traktorer, som også produceres på fabrikken i Harsewinkel.