Jeg stiller spørgsmålet, som kommentar til Carl Christian Pedersens indlæg i Maskinbladet d.10.maj. Jeg kommer en anelse i tvivl, når jeg læser Carl Christian Pedersens indlæg, for her anføres der et utal af fortræffeligheder, sat i verden af Landbrug og Fødevarer.

Tager vi udgangspunkt i Carl Christian Pedersens mening om, at vi er et overreguleret erhverv, og målet er, at ændre dette, ja så er vi enige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indgangsvinklen kunne jo så være, at analysere hvorfor vi er havnet der. Den korte historie er, at ikke alt er lykkedes. Og skal det lykkes næste gang, skal strategien nok korrigeres.

Med andre ord, det at acceptere et politisk forhandlings resultat, der skaffer mindst 90 grønne lamper på Christiansborg, er ikke nødvendigvis et resultat, der er fagligt korrekt funderet, eller for den sags skyld et resultat der gavner hverken landbrug, miljø eller andre forhold.

Derfor skal udgangspunktet være et helt andet end de foregående 25 år. Enhver regulering skal baseres på objektiv faglig og juridisk korrekte vurderinger.

Ved politisk indblanding på et tidligt tidspunkt, startes problematikker med subjektivitet, følelser og angst for manglende genvalg.

Havde vi/vore forhandlere været stærkere funderede fagligt, er det vel ikke usandsynligt, at bedre resultater fra tid til anden, kunne være opnået. Eksempelvis fatale fejl, som indberetningerne af tilstanden af det danske grundvand, burde jo for mange år siden have været belyst, - og rettet. Vi burde jo have tilegnet os den fornødne kompetence, så vi til en hver tid kunne give ministeriets medarbejdere et kvalificeret modspil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er min holdning en anelse kritisk, når Landbrug og Fødevarer fortsat bruger den samme strategi og de samme argumenter. Samtidig med dette krampagtige forsvar, afvises kritik af fortidens synder. Vi skal se fremad, lyder parolen og det er rigtigt, men lær dog af fejlene. Hvis ikke vi i vor daglige arbejde på vore bedrifter tog ved lære af fejl, var vore dage i branchen talte, det samme gør sig vel gældende alle andre steder. Hvorfor ikke signalere, at man er omstillingsparat, når nu ikke alt virkede efter den ?gamle plan?.

Carl Christian Pedersen mener ikke det er berettiget, at rette kritik af de der brugte deres tid på landbrugspolitik dengang, underforstået at det ikke var givet, at vi kunne have gjort det bedre. Det er korrekt, - men havde jeg haft del i beslutningerne dengang, vil jeg håbe jeg i dag besad modet til indrømme mine fejl, til gavn for mine efterkommere.