3. maj blev datoen, hvor Anders Peter Nielsen nær Hundborg i Thy begyndte med skårlægning af første slæt græs.

- Vi plejer at være tidligt på den, men vi har aldrig nogensinde før skårlagt græs den 3. maj, fortæller han til Maskinbladet, mens Morsø Maskinstation skårlægger 12 hektar græs, som båndes sammen, for senere at blive wrappet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi plejer at være tidligt på den, men vi har aldrig nogensinde før skårlagt græs den 3. maj.

- Anders Peter Nielsen, Hundborg i Thy.

Det er egentligt Kjærs Markservice, som kører for Anders Peter Nielsen, men da skårlægning skulle båndes sammen, måtte maskinstationen hente hjælp hos en kollega.

- Vi kunne godt klemme det ind i dagens program, fortæller Thomas Haugstrup, maskinfører hos Morsø Maskinstation, mens John Deere'en tager endnu 8,8 meter græs med Kuhn-skårlægger sættet med båndudstyr, som sørger for, at de 8,8 meter græs lægges i ét skår, og dermed er klar til presning og efterfølgende wrap.

Maskinføreren mindes heller ikke, at have skårlagt græs så tidligt før.

- Der er dog et forbavsende godt lag græs, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når græsset er presset og wrappet, skal halvdelen af arealet pløjes, og der skal etbaleres byg/ærte helsæd, mens den resterende halvdel skal have glæde af bedriftens køer.