Hollandske Mooji Agro blev for alvor kendt i hele kartoffelbranchen, da de på Agritechnica 2015 vandt sølv for Every-air-systemet til luftstyring af kartoffellageret.

- Hemmeligheden bag systemet er, at vi trykker luften gennem kasserne fremfor at suge luften gennem kasserne, fortæller Maarten Mooji, direktør i Mooji Agro

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet kan ifølge producenten forbedre tørringen og ventilering med 30 procent.

- Det kræver en lidt anden opbygning og håndtering af luften, men selvom systemet er en anelse dyrere end de traditionelle systemer så er det langt lettere at håndtere for kartoffelavleren og frem for alt bliver resultatet langt bedre med et Every-air system, fortæller Henrik Fuglsang, VPL-system, som er agent for Mooij Agro i Danmark, Norge og Sverige.

Blandt andet er det slut med at rulle presenning over mellemrummene mellem kartoffelkasserne, for på den måde ikke at suge falsk luft med, i stedet bliver der monteret airbags mellem kartoffelkasserne og for enden af hver rækkke, som fyldes med luft, når man har kørt sine kartoffelkasser ind på lageret.

Airbag'en lukker dermed mellemrummene mellem kasserne så luften bliver tvunget gennem kartoffelkasserne når ventilatorerne begynder. For at være sikker på, at alle kasser bliver ventileret med den samme mængde luft, har Mooij Agro udviklet en speciel wind-breaker som monteres lodret i mellemrummene under airbagen. Wind-breakene har den funktion, at de bremser og fordeler luften så alle kartoffelkasserne i rækkerne for den samme ventilering og mængde luft.

En udfordring ved systemet, er når kartoffelhuset langsomt tømmes for kasser, da airbagsene i enden af hver række dermed skal flyttes med kasserne ind i huset. Men nu kommer Mooji Agro med en opdateret ende-airbag, som selv kravler op mellem kartoffelkasserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre krævende

Med de nye airbags, er man fri for manuelt at kravle op og montere hver enkelt airbag, hver gang endnu en række kartoffelkasser forsvinder ud af huset. Ny teknologi gør det muligt at puste airbags op med luft i stedet.

- Indtil nu har man ofte måtte bruge to til tre mand for at montere airbags, men nu kan det altså klares alene, fortæller Maarten Mooji og påpeger at den nye løsning med oppustelige airbags, som selv kravler op mellem kasserne er en langt mere sikker løsning.

Han fortæller desuden, at de lodrette airbags let kan flyttes, når kartoffellageret tømmes lidt efter lidt, og det blot er spørgsmål om få minutter for tømning af luft, flyt af position, og oppumpning af ny luft i airbags, og derfor er de også producerede af tykt og massivt materiale, så de er beregnet til ofte at blive flyttet mellem kasserne.

Stor forskel

Mooij Agro har lavet nogle undersøgelser som viser, hvordan luften bliver uens fordelt gennem kasse rækkerne med eksempelvis kartofler.

Kasserne som står længst væk fra ventilatorerne får meget mindre luftgennemstrømning, og det skyldes, at luften tager den letteste og nærmeste vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Producentens undersøgelser viste, at i et lager med 26 kasser i længden og seks kasser i højden, var forskellen i luftfordellingen mellem kasserne på 40 procent, mens der efter montering af Every-air systemet blev målt en forskel på kun 13 procent fra kasse til kasse.

Every-air systemet kan monteres i eksisterende lagerhaller, og det kræver derfor ikke, at man bygger nye lagerfaciliteter.