I løbet af lørdag eftermiddag var en 79-årig mand ved at læsse bigballer på sin gård på Malundvej ved Klovborg, men pludselig væltede stakken, og den 79-årige blev mast mellem vognen og bigballerne. Det skriver Tvmidtvest.

Lørdag aften klokken 21.52 modtog Midt- og Vestjyllands Politi anmeldesen fra mandens voksne datter, der fandt ham og alarmerede vagtcentralen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ved ikke, hvornår det præcis er sket, men det er inden for et døgn, siger Anders Olesen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi til Tvmidtvest.

Den 79-årige boede alene på gården.