Abonnementsartikel

Danish Crown hæver i næste uge noteringen for både svin og søer med 20 øre.

Det vil sige, at noteringen bliverer 9,80 kroner pr. kg for svin i den bedste klasse, og søer over 129,9 kg betales med 7,40 kroner pr. kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Alt i alt en positiv periode for afsætningen", skriver Danish Crown i sin markedsanalyse.

"Usikkerheden tegnes af de store udsving i noteringen i specielt Tyskland. Denne udvikling stopper imidlertid, når der kommer ligevægt i priserne landene imellem. På lidt længere sigt skønnes det, at finanskrisen får flere til ikke at rejse ud i deres ferie, og at der dermed vil komme en stigende efterspørgsel på de store europæiske markeder. Specielt Tyskland og England".

Specielt om situationen på det tyske marked skriver Danish Crown:

"Noteringen i Tyskland udviser for øjeblikket stigninger, der er et klart udtryk for markante ændringer i udbudssituationen. Store mængder levende slagtesvin bliver sendt fra Tyskland til Central- og Østeuropa, idet det markante fald i slagtningerne har medført stor efterspørgsel.Desværre udviser efterspørgslen for delstykkerne i Tyskland ikke samme udvikling, og det skønnes, at der på kort sigt ikke opnås dækning for de udbudsbestemte prisstigninger".