For HedeDanmark, som rådgiver og udfører arbejde for en bred vifte af skovejere over hele landet, både private og offentlige, er det vigtigt, at man løbende udvikler både forretningsmodeller og fremgangsmåder. For en vigtig del af at være en attraktiv samarbejdspartner for skovejerne er, at man hele tiden finder nye metoder til at skabe merværdi for skovejeren - og i sidste ende for HedeDanmark selv.
Et rigtigt godt eksempel finder man i brugen af dækrodsplanter til skovrejsning. Nu er dækrodsplanter ikke ligefrem et spritnyt koncept, men som med så mange andre ting er det et spørgsmål om den rette timing, for at det kan slå an. Og spørger man HedeDanmark, er det nu.
- I Sverige har man arbejdet rigtigt meget med det, og der har man gjort sig gode erfaringer. Det er noget, vi har taget ved lære af. Men det har også været vigtigt for os og ikke mindst skovejerne at få det prøvet af under danske forhold og se med egne øjne, at det virker på de barske lokaliteter, siger Martin Briand Petersen, som er forretningsudvikler i HedeDanmark.
I 2013 indledte HedeDanmark de første forsøg, hvor dækrodsplanter blev sammenlignet med barrodsplanter, og sidenhen er konceptet også taget i brug i større skala hos kunderne. Derfor er det danske erfaringsgrundlag også på plads - og ifølge Martin Briand Petersen ser det godt ud.
Det er primært nåletræer, der arbejdes med. HedeDanmarks afdeling for skovfrø står for frømaterialet, mens processen med spiring af frøene i et vækstmedie klares på en planteskole i Holland.
Selve udplantningen i skoven foregår med et planterør, som trædes ned i jorden, hvorefter vækstmediet med det lille træ kan glide ned gennem røret. En manuel - men enkel - proces.
Færre arbejdsgange
Et af hovedargumenterne, for at skovejerne skal vælge HedeDanmarks løsning med dækrodsplanter, ligger i økonomien. For ifølge Martin Briand Petersen er det op mod 25 procent billigere at plante med dækrodsplanter frem for barrodsplanter.
Det kan måske virke en smule underligt, at et produkt, der mest af alt ligner en potteplante, kan være billigere at anvende end traditionelle barrodsplanter. Men Martin Briand Petersen fortæller, at der er sparet mange arbejdsgange i selve produktionen - og så kan man plante dækrodsplanten ud allerede inden for det første år efter spiring.
- En barrodsplante har ofte en produktionstid på minimum tre-fire år, og i den tid er planterne håndteret manuelt adskillige gange. Ved en dækrodsplante sætter man frøet til spiring i vækstmediet, og her bliver det, til træet plantes ud. Det er en proces, der ikke kræver så mange menneskehænder, og på den måde kan det gøres billigere, siger han.
Derudover har det også stor betydning, at planlægningen er grundig. Derfor regner HedeDanmark nøje ud, hvor mange planter, der skal bruges, og på den måde undgår man plantespild - og sparer dermed også penge. Desuden sikrer HedeDanmark med planlægningen, at alle arbejdsgange kører efter den samme model, hvilket optimerer processen.
Godt fra start
Hvis man efter udplantning sammenligner med barrodsplanter, er det HedeDanmarks erfaring, at dækrodsplanterne klarer sig lige så godt - og mange gange bedre - på de fleste parametre. Det er dog afgørende, at man får gjort rent for ukrudt, inden man planter - hvilket kan gøres mekanisk.
- Vi har plantet rigtigt mange hektar til med dækrodsplanter, og ind til videre har vi kun oplevet to eksempler, hvor ukrudt har været et problem. Og skovejerne, vi har plantet ved, har også været meget tilfredse, så konceptet er kommet godt fra start, konstaterer Martin Briand Petersen.
En af de vigtige fordele ved dækrodsplanterne er de mange finrødder, som betyder, at træerne lettere kan optage fugt fra jorden. Derfor kan de allerede fra første sæson sætte godt fra land - specielt hvis de plantes det rigtige tidspunkt.
- Det optimale plantetidspunkt strækker sig fra maj til juli. Det er blandt andet erfaringerne fra Sverige, der har vist, at det bedste resultat opnås, hvis der i begyndelsen er noget varme i jorden, siger Martin Briand Petersen.
Han fortæller, at erfaringerne fra Sverige generelt har været værdifulde.
- Vi har været meget opmærksomme på at undgå de fejl, man har begået i Sverige. Og så har vi også lavet vores egne test. Vi har blandt andet undersøgt for snudebiller og vildtbid, og der har dækrodsplanterne ikke skilt sig negativt ud - snarere omvendt, siger han.
Værdiskabende
Ind til videre er det kun nåletræer, der arbejdes med, og så har det primært været på magre jorde i Syd, Midt- og Vestjylland, træerne er plantet ud. Dog har man også forsøgt sig med enkelte beplantninger på bedre jorde både på Fyn og Sjælland. Udfordringen er her, at ukrudt vil have masser af næring til at etablere sig, men ifølge Martin Briand Petersen ser det ind til videre fornuftigt ud.
Hele ideen med at prøve nye ting af er løbende at skabe udvikling. Hvis man ikke eksperimenterer, flytter man sig heller ikke.
- Vi skal være værdiskabende. Det er blandt andet det, vi overlever på, lyder det fra Martin Briand Petersen.
