DEBAT:

Nikolaj Ludvigsen fra Landbrug & Fødevarer kritiserer i Maskinbladet Miljøstyrelsens grundvandsmålinger og indberetninger under vandrammedirektivet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det gælder tilstandsvurdering af de enkelte grundvandsforekomster, er der ikke noget nyt i, at der er usikkerheder ved disse tilstandsvurderinger. Det har vi hele tiden sagt, så det er der ikke noget nyt i.

I lyset af disse kendte usikkerheder er der ikke gennemført nogen regulering for landmænd på baggrund af tilstandsvurderingerne. Det er også velkendt.

Men det er en fejlagtig påstand, at der udelades nulprøver ved vurderingen af grundvandsforekomster. Det gør der ikke.

Og det er en misforståelse, at EU vejledningen "kræver" en særlig opgørelsesmetode. Miljøstyrelsen har ved tilstandsvurderingen lagt til grund, at en grundvandsforekomst kan anses for at have god kemisk tilstand, hvis andelen af overvågningspunkter i en grundvandsforekomst med overskridelse af kvalitetskravet for nitrat (50 mg/l) er 20 pct. eller mindre.

Og endelig er det en helt fejlagtig påstand -men desværre her gentaget endnu en gang-, at Miljøstyrelsen - i regi af Nitratdirektivet- skulle have indberettet at 20 % af det danske grundvand ligger over grænseværdien ? vi tillader os at antage, at Nikolaj Ludvigsen her er blevet gengivet forkert. Der er, som det er fremgået mange gange i den seneste tids debat, fra dansk side under nitratdirektivet indberettet andele af måleindtag med grænseværdioverskridelser, og ikke som det igen fremføres her, andele af det samlede grundvand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det er sagt, og vi igen taler om opgørelser af grundvandsforekomster og indberetning under Vandrammedirektivet, så er vi helt enige i, at usikkerheden på tilstandsvurderingerne skal nedbringes, og at det er ønskeligt få dækkende, mængde/volumen?baserede tal.

Den kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster i forbindelse med vandområdeplanerne 2015-2021 er baseret på prøver fra ca. 12.000 grundvandsindtag, hvoraf indtag i vandværksboringer er langt den væsentligste del.

For at mindske usikkerhederne på opgørelserne arbejder vi løbende på at forbedre vores datagrundlag for tilstandsvurderingerne af de danske grundvandsforekomster. Blandt andet er vi i gang med at etablere over 100 nye boringer. Og i de kommende, nye tilstandsvurderinger til brug for tredje vandplanperiode vil vi også inddrage viden fra modeller, der bl.a. omhandler mængden (volumen) af reduceret og iltet vand.

Disse modeller fandtes ikke, da de nuværende tilstandsvurderinger blev foretaget.