Maskinstationen TA Agro ved Hammel er erklæret konkurs.

Det oplyser advokat Søren Christensen Volder, der er advokat for konkursboet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Konkursen blev en realitet fredag den 31. marts, og der er derfor endnu meget at tage stilling til, men Søren Volder fortæller, at han straks går i gang med at forsøge at sælge forretningen helt eller delvist..

Maskinstationen fik sit navn ved årsskiftet 2013-2014, efter at den daværende Anbæk Maskinstation overtog Terp Maskinstations landbrugsafdeling.

Den hidtidige indehaver af TA Agro, Peter Bech, har siden sammenlægningen af de to maskinstationer oprustet maskinparken.

Og så sent som i oktober 2016 kunne Maskinbladet bekendtgøre, at TA Agro havde indkøbt hele 14 nye traktorer i én handel.

Det drejede sig om 14 store Case IH traktorer. Læs om handlen her.