EU-Kommissionen har efterkommet Danmarks ønske om en ny kvægundtagelse. Det blev vedtaget med fuld opbakning i nitratkomitéen ved en afstemning blandt EU's medlemslande i Bruxelles onsdag den 29. marts 2017.

- Det er en glædelig nyhed for Danmark. Beslutningen viser, at EU overordnet er tilfreds med Danmarks implementering af nitratdirektivet. Det har været forudsætningen for, at vi fortsat kan lade kvægbrug bruge mere husdyrgødning på deres marker. Undtagelsen vil ikke føre til en større belastning af grundvand og vandmiljø, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har været en sej kamp, og, men jeg synes, vi er landet et godt sted.

- Esben Lunde Larsen,miljø- og fødevareminister.

Få stramninger

Kvægbrug, der ønsker at gøre brug af den nye undtagelse, må fortsat udbringe op til 230 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar landbrugsareal.

Havde Danmark ikke fået undtagelsen, var grænsen 170 kg pr. hektar, ligesom for alle andre husdyrproducenter

- Det har været helt afgørende for dansk kvægbrug at få den her undtagelse fornyet. Et bortfald ville have fået alvorlige konsekvenser. Jeg har hele tiden forventet, at det ville lykkes. Det har været en sej kamp, og, men jeg synes, vi er landet et godt sted, og det er en god dag for dansk landbrug, siger Esben Lunde Larsen.

Den nye undtagelse gælder til udgangen af 2018, hvorefter en ny målrettet arealregulering ventes at træde i kraft.