Der skal være 100 procent uvildighed, når en undersøgelse skal fastslå, om overvågning og rapportering af grundvandsdata har været behæftet med fejl. De styrelser, der har haft ansvaret må på ingen måde kunne påvirke undersøgelsen, og det samme gælder institutioner som GEUS og Aarhus Universitet, som også har været en del af det kritiserede arbejde.

Det mener Landbrug & Fødevarer, som også forventer et klokkeklart formuleret kommissorium for undersøgelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er helt afgørende, at vi får klare svar på de meget konkrete kritikpunkter, som vi har rejst. De svar skal naturligvis komme fra eksperter, der ikke er fedtet ind i det arbejde, som vi kritiserer, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Han vil blandt andet have svar på, om der er indberettet korrekt i forhold til vandrammedirektivet, når det gælder grundvandets generelle tilstand, og om det efter EU's vejledninger er tilstrækkeligt dokumenteret, at 16 grundvandsforekomster i vandområdeplanerne er i dårlig tilstand på grund af nitrat.

- Vi skal også have godtgjort, om det er korrekt og retvisende i forhold til nitratdirektivet, når det i dag hedder, at 20 procent af det målte grundvand er i dårlig tilstand på grund af nitrat. Er de data repræsentative for grundvandet eller for det grundvand, som landbruget udleder til, eller er de måske ikke repræsentative for noget som helst, men vægtet med fokus på risikoområder, som vi mener det er tilfældet, siger Lars Hvidtfeldt.

- Samtidigt skal undersøgelsen selvfølgelig også levere et svar på, om fejl og mangler i tidligere indberetninger har eller har haft konsekvenser for reguleringen af landbruget. Det er jo et helt centralt spørgsmål i sagen, fastslår Lars Hvidtfeldt.

Han understreger, at den kommende undersøgelse også bør omfatte overvågning og indberetning af data for grundvandet i forhold til pesticider.