Sydkorea er en vigtig samarbejdspartner for danske virksomheder. Derfor besøger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i dag det asiatiske land. Under besøget skal han blandt andet mødes med sine koreanske ministerkollegaer, mødes med en stor koreansk fødevareproducent og overvære Københavns Universitet underskrive en aftale med Seoul National University om forskningssamarbejde.

Miljø- og fødevareministeren er i Korea fra onsdag den 8. marts til og med fredag den 10. marts 2017 som led i et større eksportfremstød sammen med blandt andet Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg ser frem til at besøge Sydkorea og styrke vores relation til landet.

- Esben Lunde Larsen, Miljø- og fødevareminister.

- Jeg ser frem til at besøge Sydkorea og styrke vores relation til landet. Sydkorea er en stor aftager af danske fødevarer ? og den relation vil vi gerne udvikle endnu mere. Derfor ser jeg også frem til at fortælle om vores gode fødevaresikkerhed, siger Esben Lunde Larsen.

Udover fødevaresikkerhed holder ministeren en tale om cirkulær økonomi på KAIST Business School. Ministerens budskab er blandt andet, at vi kan få et renere miljø, etisk udnyttelse af vores ressourcer og kolde kontanter ud af mere cirkulær økonomi.

- Cirkulær økonomi er godt både for pengepungen og miljøet. Derfor vil jeg også gerne udbrede Danmarks fortrinlige arbejde på område. Forhåbentlig kan det inspirere til, at flere lande får gang i de cirkulære hjul, siger Esben Lunde Larsen.