Maskinbladet, Sima

Den franske producent af frontlæssere bruger Sima 2017 til at vise producentens nye frontlæsserjoystick: ePilot.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Joysticket er faktisk to joystick i ét, fortæller Christophe Besnard, produktchef hos MX , som henviser til et mindre gummi joystick i toppen af selve joysticket.

- Med selve joysticket styrer chaufføren frontlæsseren, som man plejer, med hæve, sænke og tilt funktion. Men med det ekstra joystick på toppen styres tredje- og fjerde funktion, eller måske en helt anden funktion, som man selv kan lægge ind, fortæller den franske produktchef.

Én frontlæsser til flere traktorer

MX giver også mulighed for at lægge flere funktioner i selve joysticket.

- Eksempelvis kan vi lægge gearfunktioner fra traktoren i joysticket, styrng af lys på traktoren eller lignende - det er næsten kun fantasien der sætter grænser, så længe det er elektriske funktioner, fortæller Christophe Besnard.

Han viser også funktioner til dosering af flowet til frontlæsseren. Med knapper kan flowet reduceres med 30, 60 og 90 procent, så opgaver med stor præcision også kan udføres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til trods for den meget kompliceret styring af frontlæsseren, så giver MX mulighed for at samme frontlæsser kan benyttes på flere traktor - til trods for udstyrsniveuaet på de forskellige traktorer.

- Hele styringen ligger på traktoren, og det er nøjagtige samme frontlæsser, som også kan benyttes på knap så højt udstyret traktorer. Det betyder, at hvis bedriften råder over en mindre traktor, som også er udstyret med MX-frontlæsser beslag, så kan den også monteres med den nye frontlæsser, selvom styringen i den mindre traktor måske foregår med kabelstyring.