Maskinbladet, Sima

Dyna-Drive blev introduceret første gang i 1985, og den universelle harve, som består af to rotorer der arbejder med forskellige hastighed, blev et populært redskab til blandt andet oprivning af græsmarker, såbedstilberedning samt nedmulding af halm og staldgødning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den engelske producent producerer i øjeblikket maskinen i en tre, fire og fem meters version, hvor den fire meters leveres i en udgave med hydraulisk opklap.

- Lige nu tester vi faktisk også en udgave på seks meter med hydraulisk opklap, fortæller Ole Buhl, salgschef for Bomford-Turner i Skandinavien og Tyskland.

- Den seks meter version bliver interessant for det danske marked, da vi pludselig får en mere attraktiv arbejdsbredde, mens den blot vil kræve 250 hestekræfter at trække, fortæller den nye danske mand på posten som salgschef.

Universel harve

Dyna-Drive er effektiv til traditionel stubbearbejdning, og samtidig kan den løse en række mere specielle opgaver.

- Selv gamle græsmarker bearbejder den uden problemer, og efterlader grønsværen i små dele som hurtigt omsættes, og det samme gælder økologer, som får en fordel med rødder, som kastes op oven på jorden, og på den måde kan tørre væk, fortæller Ole Buhl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved at afmonterer skjoldet og valsen bagerst på harven, kan maskinen kaste afgrøderester, kvik og ligenden op fra maskinen, så rødder og lignende kommer op på overfalden.

- Hvis blot rødderne skæres over i jorden, som en discharve vil gøre, så vil vi ikke komme ukrudtet til livs på samme måde, fremhæver Ole Buhl.

Det er endnu for tidligt at sige mere om, hvornår den seks meter version er klar til salg.