Maskinbladet, Sima.

Sammen med introduktionen af en ny topmodel i S-serien på 400 nomielle hestekræfter med navnet S394 kan Valtra også vise et helt nyt armlæn samt en ny traktorterminal med navnet SmartTouch, som kommer på hele S-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den finske traktorproducent kan på Sima i Pars vise nyhederne frem på den nye S394 med 405 hestekræfter og 1.600 newtonmeter ved maksimal effekt.

Helt nyt joystick

Højre armlæn er lavet helt om, hvor man foruden nye kontakter på armlænet også har fået et nyt joystick med programmerbare knapper.

Joysticket kan både give sig sidevejes samt frem og tilbage, som kan bruges, hvis man vælger at betjene den trinløse transmission med kørehåndtaget, og på den måde justerer hastigheden på traktoren.

Forenden af højrearmlæn sidder den nye ni tommers SmartTouch-terminal, som er touchfølsom, og herfra stilles og justeres traktorens funktioner. Sammen med den store terminal, er der nu også blevet mulighed for at få integeret autostyringen i terminalen, og dermed sparer man den ekstra skærm i kabinen. Det samme gælder Iso-bus redskaber, som også kan vises i terminalen.

Kendt motorteknologi

Den større effekt i den nye topmodel kommer fra samme 8,4 liters Agco Power-motor, som er udstyret med boost-funktion til PTO- samt transportopgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valtra fortæller, at man ved at optimere motoren igennem en ny software er kommet frem til de 30 flere nomielle hestekræfter i topmodellen frem for den tidligere topmodel S374. Forskellen på boost-funktionen mellem S374 og S394 er blot fem hestekræfter.