sonsoreret-indhold

Abonnementsartikel

Gødskning på N-optimum kræver, at gødningsstrategien udføres på en sådan måde, at det er muligt at foretage en justering og tilpasning til forholdene i den aktuelle vækstsæson. Dette betyder i vinterhvede en tredeling af kvælstoftildelingen og i vårbyg en todeling.

Der er flere fordele ved at gødske på N-optimum.

N-optimum kan defineres på mange måder, men vil i praksis være økonomisk optimum og være den mængde kvælstof, hvor omkostningen ved tilførsel af ekstra kvælstof netop modsvares af værdien af merudbyttet ved ekstra kvælstoftilførsel.

Tilføres der en mindre mængde, vil der være et udbyttetab, mens der ved tilførsel ud over dette punkt vil være en væsentlig risiko for lejesæd og større høstbesvær, dårligere kvalitet og omkostninger til gødning, som ikke giver merudbytte. Endvidere vil der være en betydelig risiko for en øget udvaskning, når der tilføres mere kvælstof, end planten har behov for.

Hvordan bestemmes N-optimum?

Kvælstofkvoterne til de enkelte afgrøder er nu som gennemsnit på økonomisk optimum. Dette er dog kun et gennemsnit. Variationen i kvælstofbehov mellem ejendomme, marker og endda inden for hver mark er stor. Dette kan der naturligvis tages højde for ved hjælp af en god gødningsplanlægning, men ofte vil det endelige kvælstofbehov afhænge af vækstbetingelserne i den enkelte vækstsæson. Er mineraliseringen som forventet, og er plantens kvælstofoptag som forventet? Er der faktorer i vækstsæsonen, som har ændret udbyttepotentialet?

Vækståret 2016 bød på en våd vinter, en kold og våd april samt en tør forsommer, hvilket reducerede udbyttepotentialet, og mange steder burde kvælstoftildelingen have været nedjusteret. Havde vi været bedre til at justere, ville proteinindholdet i maltbyg i større udstrækning have været inden for kravene til maltbyg. Sådanne vurderinger og efterfølgende justeringer i gødningsstrategien er nødvendige for at kunne ramme N-optimum.

Gødningsstrategi med mulighed for justeringer

For at kunne foretage justering og tilpasning til vækstbetingelserne i den aktuelle vækstsæson er det nødvendigt at udføre en delt gødningsstrategi.

Det vil i praksis sige en tredeling af gødningen i vinterhvede og en todeling af gødningen i vårbyg. Delt gødskning vil ofte medføre et højere udbytte og en højere proteinprocent og vil for vårbyg være omkring 10,5 procent ved kvælstofoptimum. Tilførsel af kvælstof, når planten har et behov, reducerer endvidere risikoen for udvaskning og giver dermed en højere kvælstofeffektivitet. Dette er skitseret teoretisk i figur 1, som viser kvælstofoptaget i en hvedemark.

Det samlede kvælstofoptag/-behov forventes i dette tilfælde at være 200 kg N pr. hektar. I den røde kvælstofstrategi er kvælstoffet valgt udbragt på én gang, mens det i den blå kvælstofstrategi tildeles ad tre gange. Tildeling af en stor mængde kvælstof på én gang vil øge risikoen for lejesæd og udvaskning af næringsstoffer. Hvis disse faktorer kan undgås - og såfremt kvælstofbehovet i marken bliver 200 kg N/ha - kan denne strategi være god nok. Problemet er, at det ikke giver mulighed for at tilpasse strategien, såfremt at kvælstofoptaget/-behovet bliver mindre end forventet.

Vurder behovet i den sidste gødningstildeling

I gødningsplanen afsættes en mængde kvælstof til en tredje tildeling i hvede eller anden tildeling i vårbyg (30-50 kg N). I stadie 37-39 i hvede eller stadie 31-32 i vårbyg vurderes behovet for mængden af det resterende kvælstof.

Er der behov for et bedre beslutningsgrundlag, kan der udføres en endnu senere tildeling med YaraLiva KALKSALPETER. Kvælstofformen i denne gødning er nitrat, som kan optages direkte af planten.

Vurderingen af kvælstofbehovet gøres ud fra erfaringer med marken og klimabetingelser i vækstsæsonen. Endvidere inddrages beslutningsstøtte fra for eksempel Yara N-Tester eller Yara N-Sensor, og der gives en anbefaling på baggrund af dette.

Beslutningsstøtte

En god gødningsplanlægning vil, som tidligere nævnt, i en vis udstrækning kunne forudsige N-optimum for den enkelte mark. På tidspunktet for gødningsplanlægning er det dog svært at forudsige udbyttet og kende klimafaktorer i vækstsæsonen, hvorfor der i forsommeren er behov for at foretage en faglig vurdering af udbyttepotentialet, mineraliseringen samt andre faktorer af betydning for kvælstofbehovet.

Dette vil kunne øge sikkerheden og "hit-raten" for at ramme N-optimum.

Yara N-Tester og Yara N-Sensor er værktøjer, som kan bestemme kvælstofoptaget i marken og ved hjælp af kvælstofmodeller give et mere sikkert estimat for det totale kvælstofbehov. Forsøg i Sverige og Danmark med Yara N-Tester og Yara N-Sensor har vist, at sikkerheden til bestemmelse af kvælstofbehovet er tæt på dobbelt så god i forhold til blot at anvende den lovmæssige kvælstofnorm.

Læs mere om Intelligent Gødskning på yara.dk