Abonnementsartikel

Der er lysere tider forude, efter et af de hårdeste år for dansk mælkeproduktion.

Der er lyse udsigter for danske mælkeproducenter.

Det var et af budskaberne under formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg og sektordirektør for Kvæg hos Seges, Gitte Grønbechs beretning på årets kvægkongres i Herning.

- Alt tyder heldigvis på, at 2017 bliver et meget bedre år økonomisk. Og det er der stærkt brug for. Der er brug for at få fyldt op i hullerne.

Gitte Grønbech, sektordirektør hos Landbrug & Fødevarer, Kvæg

- Alt tyder heldigvis på, at 2017 bliver et meget bedre år økonomisk. Og det er der stærkt brug for. Der er brug for at få fyldt op i hullerne. Alle har trukket et stort læs i 2016. Det har været en kamp ude på bedrifterne, sagde Gitte Grønbech.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De globale markeder for mælk var blandt de vigtigste emner, som blev behandlet af de to kvæg-chefer. Og der er også lys forude.

- Markedet for konventionel mælk har rettet sig. Der produceres mindre mælk på globalt plan og efterspørgslen i Asien især Kina har trukket priserne op. Helt aktuelt er acontoprisen pr. 1 marts 265,6 øre for konventionel mælk og 359,7 øre for økomælk. Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder bliver 273,1 øre, sagde Gitte Grønbech.

69 EU-millioner

Fra EU er der bevilliget en pulje på 350 millioner Euro, som skal kompensere landmændene for at reducere mælkeproduktionen. Hele 423 danske mælkeproducenter havde søgt den danske del af puljen, som udgør ialt 69 millioner kroner.

- Vi kæmpede for at alle danske mælkeproducenter skulle have del i de 69 millioner kroner. Og det lykkedes. Men ordninger som denne, hvor de enkelte stater kan bidrage med lige så mange penge som EU, de er med til at skabe forskellige konkurrencevilkår mellem EU-lande. Det er ikke fair, siger Peder Phillipp.

Konkurrenceevnen styrket

De danske mælkeproducenter har været hårdt spændt for i 2016. Men der er dog positive ting, at tage med fra et hårdt år.

- 2016 har været et barsk år - men også et år hvor mælkeproducenterne har styrket konkurrenceevnen. Der er blevet optimeret overalt i bedriften og kapaciteten er udnyttet fuldt ud. Produktionsomkostningerne er sænket med 49 øre på 3 år. Det er værd at bemærke, sagde Peder Phillipp.

En stigende ydelse, er ifølge Peder Phillipp lig med en bedre bundlinje.

- Vi har ofte fået kommentaren, at det ikke kan betale sig med en høj ydelse. Her er resultaterne fra kvægnøglen 2015. Jo mere mælk pr ko - jo højere dækningsbidrag. En super fin sammenhæng. Men dyre strategiske beslutninger kan selvfølgelig æde dækningsbidraget op inden bundlinjen. Der er ingen tvivl om, at fuld kapacitetsudnyttelse og økonomisk bæredygtige strategiske beslutninger er helt centralt for en bæredygtig økonomi, sagde Peder Phillipp.

Det globale marked, de danske mælkeproducenter afsætter deres varer på, er en udfordring, som kan være svær at forudse for de danske mælkeproducenter.

- Vi mærker for alvor, at vi er en del af en global verden. Varer handles globalt og storpolitiske udfordringer kan smitte af på efterspørgsel og udbud. Det skal vi kunne håndtere. Og hjælpen fra EU kan vi ikke regne med. Som vi ser det, så er der kun intervention, der kan have en vis betydning i en krise med lave mælkepriser. Forskellige former for begrænsning af produktionen kan ikke styres - eller vil blive alt for dyr for de fortsættende producenter, sagde Peder Phillipp og fortsatte:

Der er - ifølge Peder Phillipp kun en vej frem for de danske mælkeproducenter.

- Der er kun en vej frem. Vores konkurrenceevne skal fortsat styrkes. Gennem konkurrencedygtige rammevilkår. Det kan vores danske politikere beslutte. Gennem stærke virksomheder, der er bedre end konkurrenterne og endelig skal vi selv fortsætte med udnytte mulighederne optimalt, sagde Peder Phillipp.