Som et eksperiment forsøgte man sidste år at så den australske Scope på Vestsjælland, desværre med et knap så godt resultat.

AUSTRALIEN: Foder- og maltbygsorten Scope stammer fra Australien. I Sydaustralien klarer den sig i underkanten af gennemsnittet: den er blødstrået, tidlig til middel tidlig, rustmodtagelig, og når den er høstklar knækker den nemt. I 2013 blev den anerkendt til malt, men rangerer ikke blandt de mest efterspurgte i den kategori.

Når Scope, uden at være overbevisende, er relativt udbredt, skyldes det, at sorten er modstandsdygtig overfor miniherbiciderne. På jorder med et højt reaktionstal, 8,0-8,5, hvilket ikke er usædvanligt i store dele af Sydaustralien, skader miniherbiciderne kornet og de efterfølgende afgrøder.

Sortsejeren, Clearfield, har i sit sortiment, udover Scope, en raps- og en linsesort med samme egenskab, hvorfor de uden risiko for udbyttetab kan efterfølge byggen.

Med tolerancen overfor miniherbiciderne kunne Scope være interessant i højpotent vestsjællandsk jord og den blev i sidste sæson udsået i en parcel på Hulegaard i Boeslunde. Formålet med eksperimentet var at registrere hvordan byggen ville klare sig under danske betingelser, og om den ville kunne nå en maltkvalitet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dansk adfærd

Da dyrkningssæsonen i Sydaustralien falder i vinterperioden med korte dage og normalt også frostnætter med et par minusgrader, er vækstperioden seks til syv måneder. Såtidspunktet er medio/ultimo april med høst sidst i oktober eller senere. En bygsort i Australien busker sig og strækningen sker relativt sent.

I Boeslunde gik det anderledes, idet Scope skød i vejret som sin danske kollega, Propino. I Australien var Scope fuldt gennemskredet i begyndelsen af september, 3,5 måned efter såning, i Danmark begyndende skridning allerede en måned tidligere.

Den australske byg er programmeret til de korte dage og den skal kunne udvikle sig i perioder med nattefrost fra slutningen af juni til midten af august. Temperaturerne i Sydaustralien er fra midten af maj og tre måneder frem lavere end de er i den samme periode i Danmark, resten af året er temperaturen dog noget højere.

Når der bliver vendt op og ned på vækstbetingelserne med lange og relativt varme dage i Danmark, reagerer kornet tilsyneladende ved at skyde i vejret og skridningstidspunktet fremrykkes.

Værterne på Hulegaard, Ellen og Klaus Johansen, forklarer, at Scope udviklede sig lovende og den afveg ikke væsentligt fra den danske byg gennem vækstsæsonen, blot var der færre kerner i aksene.

- Det var overraskende, at den var gennemskredet en uge tidligere end den danske byg med begyndende skridning allerede Grundlovsdag, fortælles de.

Forskellige udbytter

Danske Propino maltbyg i Boeslunde kvitterede med 5,6 tons og 8,5 procent protein. Scope sorteringen lå langt under kravene til maltbyg. Ved høst var kernerne tynde og spidse og en lav 1000-kornsvægt er en del af forklaringen på det lave udbytte: 4,1 ton med 9,7 procent protein.

I Sydaustraliens MidNorth dyrkede Tony Barber Scope på 125 hektar eller 10 procent af sit areal. Udbyttet blev to ton pr hektar, og hvor 1000-korns vægten under de danske betingelser blev 39 gram, blev kornet Down Under blot 30 gram. Den danske byg på hjemmebane var suveræn med 51 gram.

-Alt så lovende ud indtil sidst i september og min forventning var mindst 2,5 tons. Indtil da havde vi fået 178 millimeter regn. Men så væltede læsset: vi fik tre dage med temperaturer tæt på 40 grader, en stiv kuling fra nord og en luftfugtighed på 5 procent. Efter et par dage gentog kuren sig og kornet blev definitivt afmodnet. Da vi startede høstarbejdet fik vi 60 millimeter regn, og var det kommet to måneder tidligere, var høsten blevet af rekordstørrelse, så udbyttet på to ton pr. hektar var en stor skuffelse, fortæller Tony Barber.

40 kilometer syd for Tony Barber havde Jonathan Harkness 200 hektar med Scope, hans høstudbytte var fire ton pr. hektar. Han havde ikke sparet på gødningen med 27 N og 12 P ved såning, som blev suppleret med 23 N i juli og en forebyggende sprøjtning mod bladplet sidst i august. Tony Barbers konservative gødningsplan var med 32 N og 12 P og en sprøjteplan med ukrudtsbekæmpelse og sporstoffer. Det dobbelte udbytte skyldtes ikke blot Harkness mere målrettede indsats, men også en bedre jordbonitet og 20 procent mere regn.

For både Barber og Harkness skyldtes valget af Scope det hårdføre Bromgrass (bromus diandrus), der er en 1-årig græsart. Bliver den ikke bekæmpet effektivt, tager den over. Med 90 centimeter i højden og et skræmmende omfang kan græsset kvæle det meste af en kornmark, hvis ikke man er på tæerne. Indsatsen sker med miniherbiciderne og så er det, at Scope er sortsvalget, hvis man vil undgå at kvæle både korn og bromgrass.

Ringeste ærtehøst

Det var ikke kun manglen på nedbør, der ødelagde høsthumøret i Sydaustralien. Nogle få frostnætter med ned til tre minusgrader i midten af september spolerede Barbers ærtehøst på 215 hektar. Ærterne blev mørke og gik i stå, hvorimod grønmassen udviklede sig normalt.

Afgrøden blev derfor skårlagt, presset i storballer og solgt til en foderfabrik. Proteinindholdet var 12 procent og afgrøden blev afregnet til 165 $ pr. ton. I det vestlige Sydaustralien var frostskaderne så voldsomme, at også korn blev skårlagt og presset til hø. Ud over ærter, var skaderne mest udbredte i byg, havre og lupin.

Efter den koldeste september i 20 år, der resulterede i Barbers ringeste ærtehøst i mands minde, blev oktober den varmeste i lige så mange år med seks grader over normalen. Specielt de sene sorter blev hårdt ramt. Den tørre afslutning lignede det foregående år og de fleste farmere har i år ikke blot sået tidligere, mange har også valgt tidligere sorter.

De optimale betingelser indtil først i september betød derimod, at høhøsten blev en succes. Det sydaustralske hø er havre, der høstes en uge før helsædsstadiet. Det er en kæmpe eksportartikel og ender som mælkeproduktionsfoder i Japan, Taiwan, Syd Korea og Kina.

Når vårsæden i Syd Australien dyrkes i vintermånederne, skyldes det, at sommeren er så varm at alt, bortset fra visse hårdføre ukrudtsarter, bliver svedet af.

Interesse for kornsorter

Interessen for at udveksle kornsorter mellem verdensdelene er ikke ny. Zack Zweck, planteavlsrådgiver i maskin-/kornfirmaet AW Vater & Co, fortæller, at man på firmaets forsøgsmark i MidNorth har haft forsøg med engelske bygsorter. I den australske vinter fik englænderne kuldechok og nåede ikke skridningsstadiet.

På New Zealands sydø er de klimatiske betingelser tæt på de danske og derfor med mulighed for at dyrke dansk korn. Den mulighed har danske forædlingsvirksomheder udnyttet og forsøgsarbejdet kan accelereres med to årlige afgrøder.