Formand for Miljø- og Fødevareudvalget vil ikke igen se misinformation af skoleelever om landbruget i forbindelse med skolevalget.

Formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, var stærkt forarget, da hun fandt ud af, at eleverne ved det netop afviklede skolevalg for at svare korrekt skulle svare, at pesticider siver ned i jorden og vandet og optages i vores kroppe, når vi spiser og drikker.

Derfor rejste hun sagen over for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, og hun er godt tilfreds med, at han har taget afstand fra det pågældende skolemateriale:

- Vi møder ofte myter om, at pesticider eksempelvis går i grundvandet, og derfor er det vigtigt at få fremhævet, at det ikke er et faktuelt svar,

Pia Adelsteen, formand for Miljø- og Fødevareudvalget for Dansk Folkeparti

- Det fremgik ikke nok af opgaven, at det er en person, der udtaler sig om pesticiderne, ikke udtaler sig faktuelt rigtigt. Meget af det, vi møder i forbindelse med debatter rundt om i landet er problematikken om, hvad folk tror, og hvad der er fakta, siger Pia Adelsteen til Maskinbladet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Administrativt

Hun understreger vigtigheden af, at eleverne i et demokratiprojekt gøres opmærksomme på, at eventuelle oplysninger kan være farvede af personens egen mening, og hun siger videre:

- Der er tale om en forkert udlægning i forhold til fakta. Vi møder ofte myter om, at pesticider eksempelvis går i grundvandet, og derfor er det vigtigt at få fremhævet, at det ikke er et faktuelt svar. Det er ikke ministeren, der laver oplysningerne til skolevalget, men det er administrativt personale, der forhåbentlig har taget kritikken til sig. De vil fremover gøre opmærksom på, hvis der er tale om en persons opfattelse, og at det ikke behøver at være fakta, slutter Pia Adelsteen.