På Plantekongres 2017 var der blandt andet fokus på vanding af kløvergræs.
I 2012 blev der etableret et forsøg for at belyse vandforsyningens betydning for udbytte og afgrødekvalitet i flerårig kløvergræs. Formålet var at styrke videngrundlaget for styring af markvanding i kløvergræs. Forsøget gennemførtes af Aarhus Universitet i et parcelanlæg ved Foulum, som overdækkes, når det regner.
Virkningen af udtørring blev undersøgt i kløvergræsblanding 45 på grovsandet jord (JB1) og sandblandet lerjord (JB4) og kløvergræsblanding 22 på JB1.
Effekter af tørke
Effekten af tørke er udover udtørringsgrad især påvirket af jordtype og vejrforhold. Den plantetilgængelige vandmængde i JB1 er 57 millimeter, mens den i JB4 er 125 millimeter.
Behandlingerne i forsøgene blev inddelt i ni dele, hvor af én del blev fuldt vandet igennem årene.
De øvrige syv dele (2 til 9) bestod i udtørring, indtil henholdsvis 60, 70, 80, og 90 procent af den tilgængelige vandmængde var forbrugt i de fire slætperioder.
I tabellen ses udbyttet som gennemsnit af de tre forsøgsår (2013-15) i de forskellige behandlinger, idet der er taget gennemsnit af de forskellige udtørringsgrader i de enkelte slæt.
På Plantekongressen blev det bemærket, at årsudbyttet ikke var voldsomt påvirket af udtørring og slet ikke i kløvergræsblanding 22 på JB1.
I blanding 45 var udbyttet kraftigst påvirket af udtørring i 2. og 3. slæt.
Ligeledes var udbyttet kraftigere påvirket, når der blev udtørret både i 1. og 3. slætperiode (forsøg 5). Forsøget i kløvergræsblanding 45 på JB1 måtte afsluttes efter 3. slæt i 2014 pga. kraftige angreb af gåsebillelarver.
Kompensatorisk vækst
Efter en mindre vækst i en tørkeperiode kommer der ofte en større vækst senere. Det kaldes kompensatorisk vækst. I forsøget ses dette i det efterfølgende slæt, hvor den tidligere tørre parcel nu er fuldt vandet. Når udbyttet i denne parcel er større end i den altid fuldt vandede parcel, er dette merudbytte lig med den kompensatoriske vækst.
Den kompensatoriske vækst gør, at mindreudbyttet ved udtørring reduceres, når der ses på produktionen over hele året.
Forsøget
JB1-jorden stammer oprindeligt fra Jyndevad og JB4 jorden fra Foulum.
Alt vand blev tilført ved vanding. Kløvergræsblanding 22 på JB1 jorden blev i 2014 og 2015 gødet med 350 kg N pr. ha. pga. dårlig kløverbestand, medens kløvergræsblanding 45 blev gødet med 230 kg N pr. ha. på begge jordtyper. Til sammenligning blev der anlagt nogle få parceller med alm. rajgræs og strandsvingel. På JB1 blev græsserne gødet med 320 kg N og på JB4 med 280 kg N per ha.
