For de producenter, der har fået eller snart får tilsagn, er det vigtigt at huske, at Danish Crowns Nyhustillæg er en mulighed for at gøre økonomien i byggeriet endnu bedre.

Danish Crowns Nyhustillæg består af et tilskud på 15 øre pr. kg. i fem år. Samtidig er der mulighed for at få en dækningsbidragsgaranti på 87 kroner pr. svin, dog med en maksimal udbetaling på 25 kroner pr. svin pr. år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er altså ingen risiko for, at det er Danish Crown, der kommer til at stå i vejen for et nyt byggeri hos en af vores leverandører,

Søren F. Eriksen, CEO i Danish Crown Pork

- Når man søger om Danish Crowns Nyhustillæg, er dokumentationen næsten den samme. Der er behov for en kopi af miljøgodkendelsen og eventuelt plantegningen over byggeriet, derfor er det ikke noget, der kræver meget ekstraarbejde, siger Per Hjort fra Ejerservice.

Hvis man er interesseret i at søge Danish Crowns Nyhustillæg med dækningsbidragsgaranti, er det vigtigt, at man holder gravemaskinerne på afstand, indtil ansøgningen er sendt afsted.

- Jeg kan garantere, at vores folk står klar til at behandle alle ansøgninger, så snart de lander på skrivebordet. Der er altså ingen risiko for, at det er Danish Crown, der kommer til at stå i vejen for et nyt byggeri hos en af vores leverandører, siger CEO i Danish Crown Pork, Søren F. Eriksen.

Hurtig tilbagemelding

I flere tilfælde har NaturErhvervsstyrelsen, der administrer moderniseringspuljen under Miljø- og Fødevareministeriet, brug for yderligere oplysninger, og nogle producenter vil derfor opleve at skulle besvare høringsbreve, når der er brug for supplerende oplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jo hurtigere, du svarer på vores henvendelse, desto hurtigere kan vi melde tilbage med enten tilsagn eller afslag, oplyser NaturErhvervstyrelsen.

NaturErhvervstyrelsen forventer at kunne give hovedparten af tilsagnene i april 2017, men afhængig af høringsprocessen kan der være afgørelser, som først er klar i løbet af juni 2017.

Det var oprindeligt meningen, at tilsagnene skulle være sendt ud inden jul, men behandlingen af sagerne er trukket ud, da puljen sidste år blev fordoblet på grund af den store interesse.