Hvad vil du med dit liv, har du en plan klar, for hvad du skal, og er du sikker på, det er det rigtige for dig? Er du i tvivl, så læs med her, og få et indblik i, hvad kurset Future Farmer afholdt af Seges Akademi har betydet for Mark Timmerman.

- Efter jeg blev færdig som agrarøkonom på Dalum Landbrugsskole manglede jeg ideer eller input til videre forløb. Det fik jeg afklaret på forløbet Future Farmers, siger Mark Timmerman.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Noget af det værste man kan gøre er vel at have for travlt med at købe en ejendom eller blive selvstændig uden at have gennemtænkt hele processen. Ikke kun med selve købet, men også med sig selv. Er det egentlig det her jeg vil og hvad med ens kæreste/kone er de med på ideen. Man er flere om det selvom de ikke er medejere, tilføjer han.

På kurset blev Mark Timmerman nødt til at se på sin situation og ønsker i en ny vinkel. Kursisterne blev igennem en række test og forløb gået meget på klingen med hvem de er og hvad de ville.

- Hvad gør mig glad og hvad vil jeg gerne - hvordan kommer jeg derhen? Vi fik tingene set i helikopterperspektiv og jeg kom frem til, at jeg skal prøve nogle ting af inden jeg slår mig ned som selvstændig, siger han.

- En anden ting, jeg vil fremhæve som værende positivt ved kurset var fortrolighed mellem deltagerne, hvilket gjorde at man lærte hinanden rigtig godt at kende, hvilket igen betød, at vi fik vendt mange forskellige ting, som bidrog givtig til samtalerne og diskussionerne. Vi har efterfølgende lavet en Erfagruppe, fortæller han.

Hele forløbet umøntede sig i at Mark Timmerman nu er ansat som driftsleder på sin fars ejendom, hvor han står for både stald og marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Agro, der udkommer på fredag den 10. februar kan du læse mere om Mark Timmerman, og den ejendom, hvor han nu er driftsleder.

Men allerede nu kan du læse artiklen gratis ved at klikke her:

Læs mere om Future Farmers i artiklen klik her: