Efter at have arbejdet med DLG's mange frasalg i de seneste år stopper Kim Balle efter gensidig aftale i DLG-koncernen, oplyser DLG i en pressemeddelelse.

- Kim Balle kom til DLG i efteråret 2014 og har i de seneste to år været medlem af koncerndirektionen som henholdsvis CFO og dernæst COO. Hans primære ansvarsområde har været at eksekvere DLG's succesfulde frasalgsstrategi, der har resulteret i salget af 12 virksomheder, hedder det i meddelelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Især i forbindelse med det vigtige og succesfulde salg af Kongskilde Agro til italienske CNHI har Kim Balle udført en stor opgave for DLG. Han har desuden sat et positivt aftryk på koncernen inden for områder som finans og investeringsopfølgning, siger koncernchef Kristian Hundebøll.

- Kim har ydet en dygtig og betydningsfuld indsats for DLG i forbindelse med frasalgsstrategien. Han har fuldført sin opgave på bedste vis, og ikke mindst derfor står vi i dag med en slankere og mere fokuseret koncern. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke i sin fremtidige karriere, siger Kristian Hundebøll.

DLG's direktion vil fremover bestå af tre medlemmer, der ud over koncernchef/CEO Kristian Hundebøll består af Lars Sørensen, CFO, og Ole Christensen, COO.