For landmanden er det altid vigtigt at fokusere på markdriften. Det handler om at være forberedt så godt som muligt og dermed opnå et godt resultat på bundlinjen.

- Afgrøderne er grønne nu og inden længe begynder væksten for alvor og så er det vigtigt at behandle marken på en måde, som giver afgrøden en så god start som mulig, siger Ole Møller Hansen, afdelingsleder for Planteavl i LMO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Programmet til de fire møder handler primært om gødning, gødskningsstrategi samt ukrudts- og svampebekæmpelse, men der er også en kortere orinetering om økonomien i de målrettede efterafgrøder

- Det handler helt konkret om, hvad du skal gøre i marken for at få det bedste økonomiske resultat. Hvilke gødninger skal du bruge hvornår, hvordan bekæmper du ukrudt uden at løbe ind i resistens og hvordan får du mest ud af vækstregulering og svampemidler, fortæller Ole Møller Hansen.

Planteavlskonsulenterne kommer desuden med en melding på, hvordan de ser økonomien i de frivillige efterafgrøder med tilskud.