Under formandens beretning på årsmødet i årets plantekongres i Herning var et af emnerne landbrugspakken, som blev vedtaget i 2016.
Foran de omkring 1400 deltagere, talte formanden og direktøren om efterafgrøder.
Som en del af naturpakken som fulgte kort efter landbrugspakkens vedtagelse, er kravet om frivillige efterafgrøder, som kommer til at have stor indflydelse for landmændene allerede fra 2017.
- Med landbrugspakken fik vi flere positive ting. Ud med de forhadte randzoner, ud med krav om 60.000 ha ekstra efterafgrøder, og sidst men ikke mindst fik vi endelig lov til at gøde afgrøderne tættere på deres behov. Vi har siden aftalen blev indgået vidst, at der også ville komme nye krav til erhvervet. Vi ved, at den målrettede regulering kommer fra 2018, og at det bliver en stor udfordring at få den rullet ud i praksis, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.
Efterafgrøder en udfordring
Landbrugspakken fik dog ikke lov at stå alene. Og det er en ordning, som er mere end almindeligt svær at hitte rede i, mener direktør for Seges Business, Ivar Ravn.
- Ordningen med de nye, frivillige efterafgrøder er blevet alt for kompliceret. Det er svært - hvis ikke umuligt - at finde den faglige fornuft. Efterafgrødekravene er blevet en måde at undgå det lille skvulp af ekstra udledning, som landbrugspakken vil medføre ifølge forskerne. Vi kalder det en krusning.
Indholdet er dog ikke til at tage fejl af. Og det er noget, som både Seges og Landbrug & Fødevarer arbejder for at ændre på.
- Kommissionen ønsker, at vi hæver kravene med yderligere 29.000 hektar, hvilket betyder, at det samlet ender på 145.000 hektar efterafgrøder. På kortet her kan I se, at især det syd- og sønderjyske område rammes hårdt. Vi kæmper for at nedsætte kravet med flere gode faglige argumenter. Blandt andet er det et argument, at landmændene åbenbart ikke bruger hele kvælstofkvoten. I sidste vækstsæson brugte vi kun cirka 60 procent af det ekstra kvælstof fra pakken, som vi kunne bruge, sagde Ivar Ravn.
Direktøren havde også en opfordring til de omkring 1400 fremmødte landmænd.
- Efterafgrødeordningen er træls og bøvlet, men mit råd er at gribe muligheden og tage kompensationen på 700 kroner pr. hektar. Især hvis du ligger i et område med grundvandsbetingede krav og hvis du har plads til efterafgrøderne i sædskiftet. Hvis der ikke bliver etableret nok frivillige efterafgrøder, så kommer der obligatoriske og ukompenserede krav. Så slå nu til, sagde Ivar Ravn.
