Abonnementsartikel

Markant færre traktorer blev indregistreret i 2016 sammenlignet med året før. Der er dog fremgang at spore hos Claas.

De lysegrønne traktorer fra Claas kan notere sig et solidt 2016.

I 2016 blev der således sat nummerplader på 142 traktorer. Og det er en fremgang på 11,8 procent. Året før blev der sat nummerplader på 127 Claas-traktorer, så her er der solid fremgang at spore. Dermed vinder Claas markedsandele. I 2016 stod der således Claas på 9,3 procent af de nyregistrerede traktorer, sammenlignet med 7,2 procent året før.

Det viser traktorstatistikken, som opdateres og udgives af ND Data.

Samtidig er det værd at notere sig, at fremgangen er sket i et marked, som er under pres.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I 2016 blev der således indregistreret 1529 traktorer, og sammenlignet med året før, hvor 1764 traktorer fik nummerplader på, er det en tilbagegang på 13,3 procent samlet set.

Tilbage for blå og grøn

Størst tilbagegang i forhold til 2015 skal findes hos Fendt. Her blev der sat nummerplader på 84 traktorer i løbet af 2016. I 2015 blev 132 traktorer indregistreret og således kan Fendt notere sig en tilbagegang på hele 36,4 procent.

Også hos New Holland er der indregistreret væsentligt færre traktorer i 2016 end året før. Samlet set blev 341 traktorer udstyret med nummerplader i 2016. Året før var tallet 413 og dermed falder antallet af New Holland-traktorer med 17,4 procent. Dog skal det nævnes, at New Holland stadig er det mærke, der bliver indregistreret flest traktorer fra. 341 blev indregistreret i 2016 og dermed er det et godt spring ned til listens nummer to, John Deere, som indregistrerede 302 traktorer i 2016.