Abonnementsartikel

Journalister fra Berlingske har vundet Cavlingprisen - landets vigtigste journalistiske anerkendelse - for deres afdækning af forholdene omkring landbrugspakken.

Da landbrugspakken blev vedtaget i 2016, gik bølgerne højt, og hele regeringen blev bragt i en alvorlig krise.

Der blev talt om Folketingsvalg, men det endte dog med, at Eva Kjer Hansen måtte forlade posten som miljø- og fødevareminister. Det skete efter en lang række historier i medierne om, at der var blevet givet urigtige oplysninger til Folketinget, og at det faglige grundlag bag pakken ifølge en række forskere ikke hang sammen. Mange af disse historier blev leveret af Berlingske, og nu har tre journalister fra avisen modtaget Cavlingprisen, der er Danmarks mest prestigefyldte journalistpris. De tre journalister, Chris Kjær Jessen, Lars Nørgaard Pedersen og Michael Lund, modtog prisen foran TV2-dokumentaren "Moskeerne bag sløret" og en serie ved navn "#jegblevvoldtaget" i Dagbladet Information.

- I har fjernet sminken, så de rå fakta stod tilbage. Afsløret manipulation, der rakte helt op i regeringens øverste top, kostede en minister posten og regeringen en stor næse, sagde Ida Ebbensgaard, der er formand for Cavling-komiteen, til de tre vindere.

Yderligere lød det i talen fra formanden til vinderne:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I viste, at politikere og embedsværk manipulerede grundlaget for ny lovgivning, så bundlinjen ændrede sig fra at være en belastning af miljøet til at være til gavn for miljøet. Hverken Folketinget eller vælgere havde mulighed for at gennemskue de reelle konsekvenser af loven, før I åbnede sagen. Så opbyggede I et kildenetværk, der gjorde jer i stand til at dokumentere, at man helt op i regeringens øverste top var advaret om, at regnemetoderne var problematiske.