For at styrke den erhvervspolitiske indsats henter Landbrug & Fødevarer Anders Klöcker ind som ny områdedirektør for erhvervspolitik.

Anders Klöcker kommer fra en stilling som enhedschef for innovation i NaturErhvervstyrelsen. En vigtig brik i Landbrug & Fødevarers politiske arbejde er dermed faldet på plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fødevaresektoren er blandt landets mest innovative, men der er brug for fortsat udvikling, hvis vi skal have en chance i en fortsat mere konkurrencepræget verden,

Anders Klöcker, Områdedirektør for erhvervspolitik

- Jeg glæder mig til, Anders Klöcker starter hos os. Anders forstår de politiske mekanismer på Christiansborg og blandt embedsmænd, og så har han en dyb viden om innovation indenfor fødevareerhvervet. Med de signaler vores medlemmer og landspolitikerne sender om, at vi skal fremtidssikre vores erhverv og Danmark, så har vi fundet den helt rette profil, siger direktør for politik og kommunikation i L&F, Morten Høyer.

Anders Klöcker har været i NaturErhvervstyrelsen de seneste fem år. Her han blandt andet etableret og sidenhen været sekretariatschef for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Inden da var han godt fire år på den danske ambassade i Washington, hvor han havde fødevarer, landbrug og fiskeri som sit speciale.

- Jeg glæder mig til at forene mit arbejde med innovation og politik hos Landbrug & Fødevarer. Fødevaresektoren er blandt landets mest innovative, men der er brug for fortsat udvikling, hvis vi skal have en chance i en fortsat mere konkurrencepræget verden, siger Anders Klöcker.

Anders Klöcker begynder i sin nye stilling på Axelborg den 1. februar.