Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) proklamerer ved indgangen til 2017, at regeringen i det nye år vil arbejde for at skabe bedre konkurrenceforhold for de danske landmænd, og at det blandt andet skal ske ved at udvikle produktionen og benytte den nyeste teknologi i landbruget.
- Det er vigtigt, at vi i EU, som er vores største eksportmarked, har ens betingelser at producere under - uanset om det gælder miljøet eller det gælder fødevarer; landbrug og fiskeri. Fordi, danskerne er dygtige som producenter, og vi kan godt klare os, når blot rammevilkårene er ens, lød det fra Esben Lunde Larsen i sin nytårstale her på Maskinbladet.dk. Du kan se hele talen her.
Hos Dansk Planteværn hilser direktør Helle Græsted Bennedsen regeringens fokus på rammevilkårene velkommen, for realiteterne er i dag, at de danske landmænd har langt færre sprøjtemidler at vælge imellem set i forhold til kollegerne i mange af de lande, vi handler med på det åbne marked.
- I Danmark anses et planteværnsmiddel som værende farligt alene ud fra hvilke stoffer et middel indeholder, og ikke set i forhold til den reelle anvendelse. Man vurderer kun, at et middel potentielt kan udgøre en risiko, og ikke ud fra om der sker en reel negativ påvirkning af miljøet som følge af brugen.
Søger man på EU's pesticiddatabase, så fremgår det, at de danske landmænd har 153 aktivstoffer til rådighed imens tallene for de tyske landmænd er 265 og for de engelske landmænd 275. Svenskerne ligger også i den lave ende når der skal nye midler på markedet med blot 142 tilladte aktivstoffer.
Teknik og innovation
Miljø- og fødevareministeren talte i sin nytårstale også om at styrke udviklingen inden for erhvervslivet, ikke mindst når det handler om at udvikle fremtidens fødevareproduktion til gavn for os alle.
- Her er der igen en tæt koblet dagsorden til dansk erhvervsliv, for det handler om miljøteknologi - det handler om teknologi til at udvikle vores produktion så vi ikke spilder så meget mad, altså forbedre den ramme, vi har at leve indenfor som borgere, fortalte Esben Lunde Larsen på Maskinbladet.dk.
Helt specifikt omtalte ministeren det forestående arbejde med en ny dansk pesticidstrategi, og her har Esben Lunde Larsen den 3. november under et stormøde hos landboforeningen Gefion forklaret, at fagligheden skal være styrende i forbindelse med beslutninger om landbrugets brug af planteværnsmidler.
- ?. jeg er af den opfattelse, at det videnskabelige grundlag skal være til stede i forhold til de beslutninger vi træffer, når det gælder anvendelsen af pesticider. Jeg tror vi allesammen er godt tjent med, at have et skarpt blik på, hvordan vores landbrugs forbrug af pesticider, eller plantebeskyttelsesmidler, er ?.
At ministeren nu lægger op til, at der skal være en mere videnskabelig tilgang til forhandlingerne om pesticidstrategien 2017 - 2020 bliver godt modtaget hos Dansk Planteværn, for ifølge Helle Græsted Bennedsen har de faktiske forhold hidtil fyldt alt for lidt i debatten omkring landbrugets planteværnsmidler.
Skal Danmark ligge forrest i feltet når det handler om at udnytte teknologien og de mest innovative løsninger i landbruget, så er der ifølge direktøren store muligheder i at tage industrien med på råd. De store kommercielle firmaer bruger årligt milliarder af kroner på at udvikle løsninger til at sikre, at så få afgrøder som muligt går tabt fra frøene sås i mulden til maden ender på forbrugerens tallerken.
11 år undervejs
I den europæiske planteværnsorganisation European Crop Protection Association (ECPA) anslår man, at det i perioden 2010 til 2014 i gennemsnit har kostet industrien 1,6 milliarder kroner at få udviklet, testet og godkendt hver enkelt aktivstof i EU før det kan sendes på markedet, og oveni skal så lægges prisen for at opnå nationale godkendelser af de enkelte planteværnsmidler.
Processen fra et middel går fra researchfasen til godkendelse tager i gennemsnit cirka 11 år, og tiden bliver blandt andet brugt på at se på, hvordan landmanden kan få det maksimale udbytte af at benytte produkterne med den mindst mulige negative påvirkning af såvel sprøjteføreren som miljøet.
De dyrt købte erfaringer opfordrer direktør i Dansk Planteværn, Helle Græsted Bennedsen, nu miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til at udnytte i forbindelse med den kommende pesticidstrategi, og selvom der ikke er lagt op til en revision af de høje danske afgifter på planteværnsmidler, så advarer direktøren om, at netop afgifterne er medvirkende til at holde nye teknologier ude af Danmark.
- Innovation er et vigtigt element i plantebeskyttelsen, og Dansk Planteværns medlemsvirksomheder arbejder konstant på udvikling af nye bekæmpelsesløsninger. Imidlertid har det danske afgiftssystem en begrænsende effekt med hensyn til dansk landbrugs muligheder for at konkurrere med andre lande, lyder vurderingen fra Helle Græsted Bennedsen.
I Dansk Planteværn peger man på, at nye planteværnsmidler med nye virkningsmekanismer, som kan være vigtige i forhold til resistensforebyggelse, ikke kan klare sig i konkurrencen med eksisterende produkter på markedet på grund af de høje afgifter, og at nye midler derfor aldrig bliver markedsført i Danmark.
Uden risiko for grundvandet
Tre internationale eksperter afleverede den 14. april 2015 en evaluering af den danske godkendelsesordning for plantebeskyttelsesmidler til Miljøstyrelsen med titlen 'Review of the Danish risk assessment methodology regarding leaching to groundwater'.
Her har forskerne set på de danske reglers indvirkning på nedsivning af pesticider til grundvandet, og fra de tre forskere lød anbefalingen blandt andet, at Danmark bør overveje mulighederne for at ændre lovgivningen på planteværnsområdet, så flere midler, der reelt ikke udgør en risiko for grundvandet, miljøet og sundheden kan blive godkendt på det danske marked.
- I Dansk Planteværn mener vi, at der er god for inspiration at hente i den internationale evaluering. For hvis det af forskerne vurderes, at nogle midler, der er forbudt at sælge og bruge i Danmark, ikke udgør en reel risiko for hverken miljø eller grundvand, så bør politikerne i forbindelse med Sprøjtemiddelstrategien 2017-2020 justere på reglerne, så de danske landmænd kan få flere planteværnsmidler til rådighed.
