Det er altid let at se tilbage, men det er måske nok mere interessant at rette blikket fremad.

Derfor har Maskinbladet bedt en række topfolk i dansk landbrug svare på nogle spørgsmål om deres forventinger for landbruget i 2017. Her kan du se, hvad Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, svarede:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvilke tre ord ville du bruge til at beskrive dine forventninger til 2017 for landbruget i Danmark - og hvorfor?

Optimisme

Jeg forudser, at 2017 økonomisk bliver et bedre år for os end 2016. Dels forventer vi, at priserne på mejeriprodukter og svin vil fortsætte med at stige, dels vil effekterne af Fødevare- og landbrugspakken slå yderligere i gennem.

Vi har 2016 opnået nogle vigtige politiske resultater, som fremover betyder lavere omkostninger i fremtiden. Blandt andet bliver kravet om at bruge 20 procent mindre gødning end i resten af EU helt udfaset. De obligatoriske randzoner og ekstra 60.000 hektar efterafgrøder er blevet afskaffet. Forbuddet mod at sprøjte og gøde § 3-arealer er blevet afskaffet, og PSO-afgiften bliver udfaset.

Innovation

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi skal være parate til konstant at udvikle vores produktion. Vi skal ikke satse på at være billigst, vi skal satse på at differentiere os. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan bruge sensor- og robotteknologi, big data, 3D-printere, automatisering, droner, satellitter, kunstig intelligens med videre.

Landbrug & Fødevarer har derfor besluttet af oprette et 'Panel for Digital Vækst i fødevareklyngen'. Panelet skal komme med anbefalinger til, hvilke tiltag erhvervet kan tage for at udnytte potentialet for digital vækst på tværs af hele værdikæden.

Kamp for fair konkurrencevilkår

Vi vil fortsætte med at arbejde for bedre rammevilkår og mod overimplementering. Blandt andet vil vi arbejde for, at få ændret det forslag, som er fremsat nu, om at det kun skal være 900-1.500 kilometer små vandløb, som udgår af vandplanerne.

Hvilket landbrugsemne kommer til at dominere den politiske debat i 2017?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den fremtidig miljøregulering af landbruget kommer til at fylde meget i debatten, forventer jeg

Hvad ser du som landbrugets største udfordringer i 2017?

Generationsskifte

På trods af den krise vi har gennemlevet, er der heldigvis mange unge landmænd, som stadig drømmer om at købe deres egen gård. Men det er svært at finde finansiering, og derfor bliver vi nødt til at være åbne over for nye ejerformer og finde nye måder at tiltrække kapital på.

Mange unge landmænd skal være indstillet på, at de ikke kommer til at eje 100 procent af deres bedrift fra dag ét, men måske i stedet etablere sig i samarbejde med andre eventuelt med investorer udefra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det gælder generationsskifte mellem to landmænd, er det nødvendigt at se på de nærmest absurde regler for skat på sælgerpantebreve. De svære betingelser for at skaffe finansiering betyder, at mange unge med drømmen om et liv som selvstændig, må bede sælgeren om at bidrage til finansieringen i form af et sælgerpantebrev.

Problemet er bare, at sælger på den måde må påtage sig en helt urimelig risiko. Sælger beskattes nemlig med det samme af avancen af salget, uden sikkerhed for at sælgerpantebrevet nogensinde bliver afdraget. Derfor mener vi, at regeringen bør ændre reglerne, så det bliver muligt at genanbringe ejendomsavance i et sælgerpantebrev og dermed udskyde skatten til likviditeten kommer, det vil sige i takt med at afdragene på sælgerpantebrevet falder. Det vil gøre det lettere at overtale sælger til at oprette et sælgerpantebrev.

Fortsat kløft mellem by og land

Det er vigtigt, at vi bevarer og udvikler tilliden og respekten hos danskerne. Hvis vi ikke har befolkningens tillid og respekt, så bliver det umuligt at få de politiske beslutninger til at gå vores vej. Vi skal huske på, at der skal være mindst 90 politikere i Folketinget, der vil os det godt, for at vi kan skabe forandringer og bedre vilkår for landbruget.

Hvilke muligheder for vækst - både i erhvervet og for den enkelte landmand - ser du åbne sig i 2017?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er helt nødvendigt at finde nye markeder, ikke kun fordi det russiske marked er lukket for import af fødevarer, men også fordi, væksten foregår andre steder i verden end på de europæiske markeder, som traditionelt har været hovedmarkederne for dansk fødevareeksport. Jeg er klar over, at der internationalt er negative politiske holdninger til frihandel, men jeg hæfter mig ved, at vi i EU har både en landbrugskommissær og en handelskommissær, der er særdeles aktive med at åbne nye markeder. Det er en politik, som også den danske regering bakker op om.

Derfor håber jeg, at det vil være muligt at åbne nye markeder i 2017 som vi så det ske i efteråret med Colombia. Her lykkedes det i oktober at åbne for eksport af fersk, frosset svinekød fra Danmark takket være et eksemplarisk samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer på den ene side og forskellige myndigheder på den anden.

På samme måde kan det næsten kun gå for langsomt for EU at få en frihandelsaftale på plads med Japan, som i dag er et af de vigtigste eksportmarkeder for blandt andet dansk svinekød.

Samtidig tror jeg, at vi kan producere flere svin til slagtning i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at der vil blive investeret i nye stipladser med tilskud fra moderniseringsordningen under landdistriktspuljen. Vi forventer, at tilskuddene vil føre til, at danske landmænd får cirka 400.000 nye stipladser de kommende år.

Det vil betyde op til 1,5 millioner flere slagtesvin til danske slagterier. Her kan det være værd at huske på, at én million slagtesvin giver 1250 arbejdspladser og 1,4 milliarder kroner i eksportindtjening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvordan kommer landbruget til at mærke effekten af Landbrugspakken i 2017?

De ændrede harmonikrav, som er indeholdt i pakken, vil give bedre økonomi, især for svineproducenter

Beregninger fra Seges viser, at dansk landbrug samlet set kan hente et tab hjem på 2,2 milliarder kroner når gødningsnormen ændres.

Det er forskelligt fra driftsgren til driftsgren og fra egn til egn, hvad landmænd får ud af det, og nogle vil måske blive mødt med de nye krav fra EU om at så efterafgrøder.

Hvordan er situationen i dansk landbrug ved udgangen af 2017 sammenlignet med nu (udgangen af 2016)?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg vil mene, at vi kan sige, at efter et par meget vanskelige år, så vil to tredjedele af mælkeproducenterne og tilsvarende mange svineproducenter have fået en anstændig løn i 2017.

Det samme gælder kun cirka 1/3 af planteproducenterne, der stadig vil døje med pressede priser.

Hvis vi tager det aktuelle niveau, gælder det knap halvdelen af svine- og mælkeproducenterne og hver fjerde af planteproducenterne.