AUSTRALIEN: Antallet af kreaturer i australske feedlots er stigende. De seneste to år er antallet steget med 25 procent og er nu tæt på en million. I store dele af den nordøstlige stat Queensland har tørken gjort det af med det meste af væksten på markerne, kødkvægproducenterne har reduceret bestanden og sat de resterende i feedlot. Også højere priser på kvægmarkederne gør det lukrativt at satse på en mere intensiv produktion.

De sidste 10 år har økonomien i kødkvægproduktion ikke været imponerende, men nu er der for alvor kommet gang i forretningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hjulpet af en svag australsk dollar (1 dollar svarer til0 5,14 kroner) og en hidtil uset efterspørgsel på det amerikanske marked, er prisen på stude gennem de seneste 18 måneder steget med 50 procent.

Først på stubmarker

Jamie Tiller i Sydaustraliens Mid-North region nord for hovedstaden Adelaide driver sammen med sine to brødre en planteavlsbedrift på 4.000 hektar med byg, hvede, ærter og raps. I hans egen nebengeschäft omsætter han årligt næsten 500 stude, der alle indkøbes på det lokale kvægmarked i Dublin.

De indkøbte stude vejer mellem 100 og 200 kg, og de sættes på stubmarker, indtil de når 250 kg, hvorefter de indsættes i den sektionerede feedlot i hold á 30. I juli afgræsser de nyindkøbte stude en kornmark (Græsmarksdrift i Mid-North er grundet varme og begrænset nedbør en umulighed).

Det rigtige miks af mineraler gør det muligt at generere en tilfredsstillende tilvækst i ren stub. Mineralerne tildels i blokke efter Indicator-systemet, hvor dyrene tilbydes og vælger fra et antal mineral-/proteinblokke. Erfaringen ern, at når kreaturet selv får lov til at vælge, opnås det bedste resultat, både når det gælder tilvækst og konstitution. Dyret vælger den/de blokke, der matcher behovet og optager den nødvendige mængde, hverken mere eller mindre.

Fuldfoder

Foderet blandes i en Keenan-mikservogn og udfodres ad libitum fra to tons foderstationer. En fuldfoderblanding på knapt 5,5 ton er med et ton avner og ukrudtsfrø, tre ton formalet byg, et ton afrensning fra ærter eller bønner og 300 kg pelleteret Feedlot Mix med 18 procent protein. Oven i dette miks iblandes 40 liter rørmelasse og så er blandingen med 16 procent protein klar til udfodring. Stråfoderet er havrehø, et attraktivt stråfoder. Havren skårlægges en uge før helsædsstadiet og presses efter godt en halv snes dage på skår. Den daglige foderoptagelse er cirka fem kg fuldfoder og tilvæksten cirka 1,5 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modsat på stubben er der i feedloten ingen tvivl om mineralbehovet. Dyrene har valget mellem to protein-/mineralblokke, den ene med 50 procent melasse, 10 procent urea og fire procent bypass-protein. Den anden er med 10 procent melasse, 7 procent urea, 24 procent salt og 25 procent bypass-protein.

Indslusning

I Australien kastreres alle tyrekalvene. Det begrænser tilvæksten, men det gør det nemmere at håndtere besætningen, idet det skal bemærkes, at kalvene ofte går hos koen i 8 til 12 måneder. Jamie Tillers indslusningskur består af en ormebehandling med et pour-on-middel, en dosis A, D og E vitamin + B12-vitamin (Cobalamin Complex) og en 5-i-en vaccine, der gentages efter 4-5 uger.

Skulle der opstå et problem, der kræver et receptpligtigt præparat, er dette i medicinskabet. Den lokale dyrlæge kender besætningen og leverer det fornødne. Reglerne er enkle og smidige, og besætningsejeren fører en logbog over medicinforbruget.

450 kg og salgsklar

Når studene når mellem 400 og 450 kg er de salgsklare. Jamie Tiller vurderer, at fodereffektiviteten reduceres for meget med en højere vægt.

- Når studene passerer 400 kg, knækker kurven, og de bliver solgt på markedet, og jeg køber nye ind, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Langt de fleste af Tiller-studene sælges på Dublin-markedet. De resterende sælges "over the hooks", det vil sige direkte til slagtehuset, hvor prisen aftales inden levering, for øjeblikket cirka 6 australske dollar.

Indkøb af dyr

Når Jamie Tiller køber dyr på markedet er kriteriet en god muskelsætning i forhold til alder. Dyret behøver ikke at være overbevisende, idet et magert dyr også er med forretningsmuligheder. Han foretrækker Angus og Murray Grey eller krydsninger mellem de to racer.

Murray Grey er en populær australsk race, der daterer sig tilbage til 1920 da en Angus tyr sprang på en Korthornsko et sted i New South Wales.

Sortbrogede tyrekalve er udelukket i australsk kødproduktion. Inden de når afgangsvægten, går der 18 måneder. Det klarer en Murray Grey eller en Angus på 10. og så betales disse oven i købet 50 procent bedre. De sortbrogede og andre mælkeproduktionstyrekalve ender derfor som hunde- og kattefoder -eller på en destruktionsanstalt. Når danske bønder kan lave penge på de magre, uproduktive sortbrogede tyrekalve, skyldes det udelukkende et EU-tilskud, der stort set svarer til profitten.

Dyrt, men sikkert

Omkostningerne til meat processing i Australien er høje. I USA er omkostningen den halve, i Sydamerika kun en tredjedel. Skal Australien være konkurrencedygtig, skal oksekødet sælges på kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det største marked for australsk oksekød er USA, der for første gang i mange år er blevet nettoimportør. For godt et år siden åbnedes for import af frosset oksekød fra Brasilien, hvilket måske rykker i konkurrencesituationen.

Grund til optimisme

Det er ikke blot udsigterne til en endnu lavere dollarkurs og det sultne US-marked, der styrker optimismen i kødkvægsektoren. En omfattende eksport af levende angus-stude til Kina er netop sat i værk. Afgangsvægten er mellem 480 og 600 kg. De slagtes få dage efter ankomsten til Kina og inden for de næste 10 år vil eksporten tangere en million dyr. Dette er aftalt, som en del af en frihandelsaftale, der også betyder, at australsk kød, levende eller som dybfrost, om ni år toldfrit kan passere den kinesiske grænse. For øjeblikket er tolden på frosset kød 25 procent, og eksporten af levende dyr belastes med 10 procent.

Eksporten af levende dyr fra Australien til Kina har gennem årene været et varmt emne, men det påvirker ikke den liberale regering. Udover den nye aftale eksporteres allerede årligt 100.000 avlsdyr, kvier og unge køer til landet. Hertil kommer en årlig eksport af 800.000 får og andre kreaturer til blandt andet Mellemøsten.

Aussiernes eget valg af kød har indtil nu været til oksekødproducenternes fordel, men indkøbsmønstret er i bevægelse til fordel for fjerkræ og svin. Aktuelt er forbrugernes valg i mængde, 36 procent oksekød, 27 procent fjerkræ, 13 procent lam og kun 10 procent svinekød.