Ensilering og håndtering af ensilage er en af de opgaver, som Søren Hansen fra Gram prioriterer højt. Grovfoderet er det vigtigste fodermiddel hos ham, og derfor ser han det som afgørende, at det håndteres korrekt. For ham er det afgørende, at grovfoderandelen er høj, og at der generelt fokuseres på selvforsyningsgraden.

- Vi er nok det, man kan kalde røvkedelige, siger han og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi passer dyrene meget traditionelt, og vi bruger ikke tid og energi på at afprøve en masse tilsætningsstoffer. Det kan godt være, vi ikke ligger højest på mælkeydelsen, men jeg er meget godt tilfreds med den produktion, vi har.

Søren Hansen har tidligere haft den holdning, at ensileringsmiddel var spild af penge, men da han blev mødt af nogle faglige argumenter, han kunne forholde sig til, valgte han at gøre en undtagelse og forsøge med majsensilagen i år.

- Normalt ville jeg nok sige nej, men jeg blev mødt af en meget velforberedt og fagligt argumenterende konsulent, som gav mig noget at tænke over, siger han.

Hos Søren Hansen er der styr på hele proceduren omkring ensilering og den efterfølgende håndtering af grovfoderet, og det bemærkede Mai-Brit Trier Voss, faglig konsulent hos All-aboutcows, hurtigt, hvilket hun ikke undlod at rose ham for.

- Når man kommer her, ser man straks, at her er der styr på tingene, og det gør jo det hele sjovere, siger Mai-Brit Trier Voss og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En af de mange misforståelser med ensileringsmidler er, at de kan redde en dårlig ensilage, men det er slet ikke korrekt. Man skal have kvaliteten i orden, og så kan det hjælpe med at skabe et endnu bedre foder til køerne.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. december.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.