Når en kommune pludselig udpeger en del af en mark som paragraf 3-natur, kan det være svært at bevise arealets historik og dermed, at arealet er agermark med en lang dyrkningshistorie.

Men det lykkedes alligevel for gårdejer Søren Christian Andersen i Ejstrupholm, fordi han gemmer alle gamle bilag og dokumenter. I hans arkiv findes samtlige bilag vedrørende bedriften - der er hans fødehjem - siden han overtog den i 1979. Derfor har han også kopier af de gamle hektaransøgninger tilbage fra begyndelsen af 1990'erne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det blev helt afgørende for ham, da det lykkedes ham at overbevise Herning Kommune om at droppe paragraf 3-udpegningen på den del af et areal, som er dyrkbar mark, der blot grænser op til et moseområde.

Brev fra kommunen

Sagen begyndte med en mail fra Herning Kommune, som i februar orienterede Søren Christian Andersen om, at der var udpeget paragraf 3-natur på hans ejendom.

Det viste sig at handle om et areal på et par hektar i et hjørne af en fjerntliggende mark. Kortet over marken viste forskellige indtegninger, som tilsammen var blevet udpeget som paragraf 3-natur.

Ingen rådgivning

- Jeg gik i første omgang til min rådgiver i landboforeningen, hvor sagen blev givet videre til en medarbejder, som skulle have mere forstand på den slags sager end min sædvanlige rådgiver. Men det fik jeg ikke meget ud af. Jeg følte, at den medarbejder, som skulle varetage mine interesser, i virkeligheden blot accepterede kommunens fremgangsmåde og ligefrem lavede aftaler med kommunen bag min ryg, siger han.

- Det var en følelse, jeg havde, og jeg synes ikke, jeg fik meget rådgivning, blot en regning, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Smid ikke ud

Søren Christian Andersen tog derfor selv affære, og næsten inden, der nåede at komme en sag ud af den nye udpegning, reducerede kommunen selv arealet allerede 14 dage senere.

Men Søren Christian Andersens fortsatte sin modstand, som til sidst betød, at det udpegede paragraf 3-areal blev reduceret med 1,75 hektar, så der nu kun er udpeget det reelle naturområde, som i øvrigt tidligere blev græsset af kvier.

Men sagen krævede en del korrespondance med myndighederne, før det lykkedes at få de 1,75 hektar agermark ud af paragraf 3-udpegninge.

Og derfor advarer han nu alle sine kolleger mod at havne i en situation, hvor man ikke kan dokumentere en dyrkningshistorik, fordi man rydder for godt op i gamle pairer, som man ikke er forpligtet til at gemme ifølge loven.

Godt udbytte

Det omstridte areal er en del af en fjernereliggende mark, hvor det dyrkede areal i mange år har været 8,81 hektar, som ifølge Søren Christian Andersen har ydet mere end 50 ton i vårbyg de seneste år - endda uden vanding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere blev en del af marken og et moseområde i et mindre hjørne primært brugt til afgræsning af kvier.

- Men jeg lagde det om med få års mellemrum, fordi min daværende konsulent sagde til mig, at det var vigtigt for at bevare retten til at dyrke arealet, fortæller Søren Christian Andersen.

Skal ikke gemmes

- Jeg kunne derfor fortælle kommunens medarbejder, at jeg havde dyrket arealet og havde fået hektarstøtte til det, siden støtteordningen blev indført, fortæller Søren Christian Andersen.

- Det var som om, medarbejderen pludselig lyttede på en anden måde, da jeg fortalte, at jeg havde kopier af alle de gamle hektaransøgninger liggende.

Det fik kommunens medarbejder til spontant at udbryde: "Ja, men de papirer skal du jo kun gemme i fem år".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er rigtigt nok, men jeg har dem altså, og de dokumenterer, at arealet ikke kan være paragraf 3, fortæller Søren Christian Andersen.

Papirer gjorde udslaget

Søren Christian Andersen er overbevist om, at papirerne gjorde udslaget.

- Hvis jeg ikke havde haft de gamle papirer, tror jeg ikke, jeg var trængt igennem i systemet, siger han.

Og derfor vil han gerne fortælle sin historie, så den kan tjene inspiration for kolleger, så de gemmer de gamle markplaner og andre papirer, der kan dokumentere historien.

- Gem gamle papirer, ellers bliver sådan noget her trukket ned over en, og det kan blive meget svært at bevise, at det er forkert, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Christian Andersens bedrift består af 35 hektar og har de seneste år været drevet med ren planteavl, herunder avl af spisekartofler.